Historien om et bibliotek gennem 100 år
Silkeborg Bibliotek 1900 - 6. februar - 2000

1900-2000 Silkeborg Bibliotek 100 år 1947-1970 I kunstens og kulturens tegn
1900-1916 Pionertiden 1970-1980 Musik skal der til og mere plads
1916-1934 En ny æra og en stor tid 1980-1990 Fra bibliotek til kurturforvaltning
1935-1946 Børnebibliotek og verdenskrig 1990-2000 Fanget i nettet?

1916-1934 En ny æra og en stor tid


eder Nielsen, som formedelst 10 kr. månedlig siden 1. april 1916 var assistent ved bogsamlingen, ansattes altså som bibliotekar 1. oktober 1917. Hermed fik biblioteket ikke alene sin første fagligt uddannede leder - det fik også en leder, som gennem mere end 42 års fremragende dygtigt og fremsynet arbejde skulle komme til at gøre Silkeborg Bibliotek til en mønstervirksomhed. Dette personskifte markerer samtidig et tidsskifte i bibliotekets historie.

Peder Nielsen på sit kontor 1924. Det smukke kartoteksmøbel findes den dag i dag i Lokalhistorisk Arkiv.



Omkring 1945 skrev Peder Nielsen om sig selv:
Peder Kristian Nielsen er født i Silkeborg den 1. februar 1893, hvor faderen Niels Christian Nielsen var sodavandsfabrikant, gift med Jacobine Christine, født Sørensen.

... I 1916 blev jeg elev ved folkebiblioteket i Silkeborg og deltog samme år i et bibliotekskursus ved "Statens Bogsamlingskomité" i København (senere "Statens Bibliotekstilsyn"). I efteråret 1917 blev jeg leder af biblioteket i Silkeborg. Min eneste medhjælp var dengang en dreng til at sætte bøger på plads om aftenen. Bindtallet var 5.000. I 1918 blev biblioteket centralbibliotek og jeg har i dag 12 medarbejdere ved biblioteksarbejdet og bindtallet er vokset til 51.000. Jeg er ugift.

Ved Peder Nielsens død skrev hans efterfølger, fhv. stadsbibliotekar Povl Skov bl.a. følgende mindeord i Bogens Verden april 1975:
"En af fagets store gamle mænd døde den 16. marts 1975.
Peder Nielsen tilhørte dansk folkebiblioteksvæsens pionérgeneration (Statens Bogsamlingskomités kursus 1916). Lige fra sine første bibliotekarår, da fagfæller kunne tælles på fingrene, var han en eminent dygtig biblioteksleder, med lige sans for helhed og detalje - til sin afgang fulgte han f.eks. husets katalogisering med kærligt og særdeles vågent øje. Bibliotekets lokalhistoriske arkiv grundlagde han straks efter sin tiltræden som chef og udbyggede ved stor personlig arbejdsindsats denne samling til en af landets fineste. Betydelige dele af bibliotekets bogbestand vidner den dag i dag om hans omfattende bogkundskab, hans evner som indkøber og hans sans for durable kvaliteter; det gælder også indbindingerne.

Han var tidligt ude med faglig nytænkning: "Helst skulle det være sådan, at vi også havde pladespillere, så den interesserede låner kunne sidde med øreklapper for og lytte til pladen, samtidig med at han studerede det tilhørende partitur". Citat fra interview i 1949; I 1954 ønskede han sig både kunstudlån og indretning af hobbyværksteder i biblioteket.

Peder Nielsen gjorde en stor indsats for sin by's kunstliv og var en af de første til at støtte og opmuntre den purunge Asger Jorn.

Også naturfredning og lokalhistorisk udgiverarbejde var helt naturligt hans sag, men fritidens hjertebarn var trods alt entomologien. Uden formel videnskabelig skoling placerede han sig som stankelbensforsker af international reputation.

Snart en halv snes år har vort bybillede måttet savne Peder Nielsens stovte statur med den mørkeblå klædeshabit og skipperkasketten. Men vi, der havde kendt ham længe, vil huske ham fra de gode år: en meget vidende, uhyre hjælpsom og elskelig mand. Let til smil havde han og var glad ved samtale, beskeden og blufærdig.

Foran mig ligger et lille sort voksdugshefte indeholdende læsefrugter, noteret med hans særprægede håndskrift. Et af disse bevidst valgte tekstpluk er zoologen Henrik Krøyers valgsprog: "Du skal pryde det Sparta, Du har fået". Peder Nielsen efterlevede i sandhed dette motto."

Peder Nielsen havde et ordsprog: Frygt ikke, du lille hjord, og Lukas 12.32. Bibelkyndige vil vide, at det er det samme.



Men krigstid var det. Sidst i august bekendtgøres det: "Af hensyn til, at der må spares på lys, vil udlånet blive noget indskrænket i den kommende vinter, særlig om aftenen. Der vil kun blive åbent for udlån een aftentime daglig (onsdagen undt.), nemlig fra 7-8. For i nogen grad at opveje dette vil der blive åbent i middagstimen, således at udlånstiden bliver fra 12 1/2 - 3 1/2 og fra 7-8. De ny åbningstider begynder mandag den 3. september". Underskrevet af Jens Bjerre, der var bibliotekets formand fra 1908 indtil kommunens overtagelse i 1918.

I udlånssalen på Mellemskolen er låneren Dorthea Bjerre, datter af Jens Bjerre, som også ses på billedet. Jens Bjerre var fra 1908 formand for Biblioteksbestyrelsen. Bibliotekaren er Anna Grønborg, der blev ansat 15. juni 1913 og fratrådte 1. oktober 1917. Foto: 1914.

I 1912, samme år som Statens Bogsamlingskomité havde udkastet ideen om oprettelse af centralbiblioteker, henvendte bibliotekets bestyrelse sig til komitéen om at komme i betragtning. Der blev ført lange og indgående forhandlinger, men uden resultat.
I 1917 dukkede spørgsmålet imidlertid op igen, og denne gang var komitéen positiv, men stillede samtidig krav om, at biblioteket for at blive anerkendt som "central" enten skulle være en selvejende institution eller overgå til kommunal drift.

Da byrådets repræsentanter ikke syntes om den første mulighed, tiltrådtes i mødet 28. januar 1918 en indstilling om at lade kommunen overtage biblioteket og drive det videre som centralbibliotek. Samtidig vedtoges det, at biblioteket skulle sortere under skoleudvalget, som fik overdraget at foretage det videre fornødne.
Skoleudvalget indledte straks forhandling med bogsamlingskomitéen om vedtægter for biblioteket. Efter en del drøftelser med komitéens formand professor Steenberg enedes man om forslag til vedtægt og instruks, som godkendtes af byrådet og 20. marts 1918 af bogsamlingskomitéen.

Den 15. februar 1918 havde biblioteksforeningen på en generalforsamling taget endelig beslutning om at opløse foreningen, den 2. april 1918 modtog skoleudvalget på kommunens vegne biblioteket. Ved den foretagne registrering bestod biblioteket af 5.628 bind, 1758 kataloger samt forskelligt inventar. Den 1. april 1918 begyndte Centralbiblioteket for Silkeborg og Omegn så sin virksomhed.

Den 1. maj 1918 godkendte bogsamlingskomitéen udvalgets forslag om at Centralbiblioteket skulle have følgende område:
  1. Silkeborg købstad og landdistrikt
  2. Samtlige kommuner i Hjelmslev, Gjern, Thyrsting, Vrads samt Hids herred
  3. Hinge, Vinderslev, Ikast og Bording kommuner
Stillingen som bibliotekar blev opslået ledig, og der indkom 24 ansøgninger. Byrådet vedtog at ansætte den hidtidige bibliotekar Peder Nielsen, dog således at han konstitueredes i ét år fra 1. juni at regne, hvilket sanktioneredes af Statens Bogsamlingskomité. Et centralbibliotek var født!

Også en anden stor sag var under opsejling. I en protokol med den pompøse titel "Forhandlingsprotokol for Silkeborg byråds udvalg for opførelse af et kommunalt bygningskompleks på Markedspladsen indeholdende plads til en kommunal badeanstalt, folkebiblioteket, museet m.v.", kan vi læse, at den socialdemokratiske gruppe i april 1917 stillede forslag om at undersøge mulighederne for at etablere en kommunal badeanstalt m.v. i Silkeborg. Forslaget blev behandlet i byrådets møde den 30. april 1917 og resultatet blev, at sagen henvistes til skoleudvalget. Udvalget drøftede sagen og var enige om, at når der skulle bygges, var det ønskeligt, at der også blev skaffet plads til folkebiblioteket, som havde kneben plads, samt brandstation og folkekøkken. Men på grund af dyrtiden fandt man det rigtigst at udsætte sagen.

Arkitekt S. Bendixens konditioner vedrørende opførelsen af en kommunal bygning i Silkeborg (Badeanstalt - Bibliotek - Museum - Brandstation) og beskrivelse af arbejdet. Dateret 20. april 1918.
Om sandstensarbejdet hedder det: Det leverede materiale omfatter i det væsentligste: Bånd og afdækninger til skorstenspiber, gesims på midterpartiet, indfatning om uhret, figurer og baser og relief på midterpartiet, figurer på hjørnerne, sten under tungerne imellem gesimsbuerne, sålbænke under vinduer ... relieffer på gavlene, figur ved trappen i haven og afdækning af klokken på brandstationen.
Om smedearbejdet: Vindfløj: På brandstationens tårn anbringes den viste vindfløj, der faststøbes i betonen og styres ved hjælp af udspændte rundjern, der fastgøres i murværket. Stangen smedes tyndt opefter af 4 cm jern. Kuglerne drives ud af kobber, og hanen drives af 2 stk. kobberplader, der falses sammen i kanten. Den forsynes med kugleleje og stålkugler samt smørehul. Hanen males rød og kobberkuglerne renses, så de står rene i kobber. Stangen males sort.

Imidlertid blev erhvervslivet mere og mere lammet af krigen, så arbejdsløsheden i Silkeborg som i landet iøvrigt blev stadig større. Fra Indenrigsministeriet og fra købstadsforeningen kom der gentagne henstillinger til kommunen om at sætte arbejder i gang, og hen på efteråret 1917 kom det da til at stå klart for udvalget, at man nok alligevel måtte skride til virkeliggørelse af planerne.

For at drage nytte af de erfaringer som var høstet andetsteds, foretog udvalget en rejse til Horsens, Vejle, Herning og Esbjerg for at se de nævnte byers badeanstalter, biblioteks- og museumsforhold. Den 22. oktober 1917 havde byrådet efter indstilling fra udvalget vedtaget at ansøge landbrugsministeriet om tilladelse til at bygge på den vestlige ende af Markedspladsen langs Hostrupsgade. Efter at man havde ført forhandlinger med stedlige arkitekter, sluttedes der kontrakt med arkitekterne Edvard Jensen og H. Chr. Rasmussen fra Silkeborg, samt L. Bendixen fra København. Konkurrencen omfattede planer for bygninger med plads for badeanstalten, biblioteket, museet og brandstationen. Ved besøget i Esbjerg var man blevet klar over, at bygningen på Fredensgade egnede sig bedre til folkekøkken end til museum, hvorfor man havde besluttet, at museet skulle have plads i det nye kompleks. Som et kuriosum kan nævnes, at Edvard Jensens tilbudssum lød på: bibliotek 60.000 kr. badeanstalt 90.000 kr. mens H. Chr. Rasmussens overslag var på 200.000 for det hele. Bendixen havde klogeligt undladt at skønne om prisen.

Den 18. februar havde arkitekterne afleveret deres planer, og dagen efter (der var fart på!) indstillede udvalget til byrådet at antage Bendixens plan, og optage et lån på 175.000 kr. så planen kunne virkeliggøres. Udvalget fik bemyndigelse til at fremskaffe tegninger og beskrivelser, således at arbejdet kunne udbydes i offentlig licitation. Samme aften gav udvalget Bendixen ordre til hurtigst muligt at gå i gang med arbejdet, således at det kunne udbydes og blive påbegyndt så snart vejrforholdene tillod det.
At byrådet trods dyrtiden, så resolut besluttede at virkeliggøre disse planer, skyldtes, at man gerne ville skaffe mest muligt arbejde. Projektet blev yderligere retfærdiggjort ved, at byen som statsstøtte i henhold til lov hvert år i 8 år ville modtage 1,5 % eller 2.625 kr.

Ved licitationen blev det hele væsentlig dyrere end beregnet - så brandstationen blev skåret væk i udvalgsmødet 28. maj 1918.

Fra byrådsmødet 28. maj 1918 refererer Silkeborg Dagblad: "Ved Silkeborg byråds møde for lukkede døre i aftes blev arbejderne ved den ny bygning på Markedspladsen til folkebibliotek m.v. overdraget følgende:
Ingeniørarbejdet: C. M.Hess, Vejle 20.500 kr.
Snedkerarbejdet: R. Jensen, 16.751 kr. + 203 kr. for forsatsvinduer
Blikkenslagerarbejdet: Klein 4.500 kr.
Malerarbejdet: Malermesterforeningen 7.063 kr. + ekstra varmeapparater og rør
Glarmesterarbejdet: Hostrup Pedersen m.fl. 4.513 kr.
Tømrerarbejdet, hvortil kommunen selv leverer materiale, blev overdraget Tømrermesterforeningen (med undtagelse af Nedergaard), som udfører det efter Priskuranten af 1915.
Med hensyn til murerarbejdet overdroges det udvalget at finde en tilfredsstillende løsning, eventuelt ved indhentning af ny tilbud. Tidsfristen for arbejdets fuldførelse udsattes til efteråret 1919, og arbejdet skal først være i fuld gang til oktober d.å.".


Det fastsatte sluttidspunkt, efteråret 1919, blev dog ingenlunde overholdt. Byggeriet blev jo udført som kommunalt nødhjælpsarbejde: var der arbejde andetsteds måtte biblioteksbygningen vente, og det mærkedes. Blot en enkelt bemærkning blandt mange fra udvalgsprotokollen siger meget: "Fra udvalgets side fastholdt man overfor Tømrermesterforeningens bestyrelse, at arbejdet var blevet fremmet med altfor ringe energi og interesse". Et andet notat er næsten rørende: "Bibliotekaren henstiller, at 32 gamle stole polstres. Snedkermester Jørgensen tilbyder at udføre arbejdet for ca. 10 kr. pr. stol. Tilbudet modtages!". Og fra udvalgsmødet 26. januar 1920: "Det overdroges til bibliotekaren at passe museet". Let og elegant - og billigt!

Men alle besværligheder fik ende og omsider kunne bygningen indvies 24. juni 1920.

Silkeborg Centrabibliotek. Her på et foto fra 1936. Badeanstalten havde indgang under bibliotekets hovedtrappe mod Hostrupsgade.


Biblioteket set fra havesiden ca. 1936. Brandstation blev der aldrig i huset, derimod socialforvaltning. Tårnet, der oprindelig havde saddeltag, blev hurtigt forlænget med spir og forsynet med solur. Bygningen til højre, der i dag rummer børnebibliotek, er her netop blevet forlænget til det dobbelte med yderligere 4 fag og kvist.


Silkeborg Venstreblad bragte den 25. juni 1920 et udførligt referat af begivenheden, bl.a. kunne man læse:

Åndelig formue og renlighed i kælderen
Den nye bygning blev modtaget med begejstring af pressen. Silkeborg Venstreblad skrev således blandt andet om bygningen i forbindelse med indvielsen juni 1920:
"Den rolige murflade, dens gennemførte rene linjer bag de grønne træer virker på en gang venligt indbydende og stemmende til alvor. Centralbiblioteksbygningen er en værdig helhed, hvorover den gamle læresætning for menneskelig udvikling, "En sund sjæl i et sundt legeme", kunne stå som et motto. Ære være den by, der midt i en vanskelig og faretruende tid evnede at rejse et så fuldkomment værk til dette formåls opnåelse".

"…..Til hver side ligger de voksnes og børnenes læsestuer med håndbiblioteket smukt markeret, jævnt og roligt afstemt, netop således, som læseværelser bør være. Man kan næsten fristes til at misunde den unge slægt, der under så gode forhold skal samle sin åndelige formue, men heldigvis er vi nået så langt. Nede i kælderen er der sørget for det legemlige. Badeanstalten er i enhver henseende tidssvarende og praktisk indrettet, så udmærket som næppe ret mange steder i provinsen. Det er ikke luksus, der bydes på, men renlighed under de bedste former".

Ved indvielsen den 24. juni samledes man kl. 15 i foredragssalen på 1. sal, og her var taler og ros til arkitekt, håndværkere og kommunen. Statens Biblioteksdirektør, Hr. Døssing, sagde, at "penge, der anvendes til åndelige værdier, er bedre anvendt end mange, der anvendes til materielle formål". Men selvfølgelig handlede det også om lokalpolitik, som det fremgik af formanden for centralbiblioteksbygningsudvalget, lærer J.K. Jensens indlæg: "Man har sagt, at bygningen blev en skamstøtte for kommunens ødselhed. Men jeg synes, at den er et æresminde for den by, der midt i en materialistisk tid, hvor alt drejer sig om økonomiske spørgsmål, dog havde råd til at ofre så meget på en ideel sag. Jeg tror, at dette vil blive historiens dom".

J.K. Jensen gav de indbudte gæster en kort oversigt over husets indretning: "I foredragssalen, hvor der bliver siddepladser for 250 tilhørere, vil museets samlinger få plads, og maleriudstillingerne vil for fremtiden blive holdt her. I stuen er biblioteket, læsesalene og bogudlånet. I kælderen badeanstalten med forskellige damp, kar- og brusebade".

Derefter var der rundvisning, før man igen samledes i foredragssalen, hvor vært på Højskolehotellet, Hr. Berends, nu serverede vin og kager. Dagen efter tog silkeborgenserne det nye bibliotek i besiddelse.



Danmarks Biblioteksforening holder årsmøde Silkeborg 1923
Det var stedse skik her i landet, at når et bibliotek af en vis størrelse havde fået ny bygning, så holdt Danmarks Biblioteksforening et af de følgende år sit årsmøde i den pågældende by. Således også her i juni 1923. Det blev et festligt møde, med mange taler.

Den i sin tid berømte bibliotekskonsulent Jørgen Banke sagde bl.a. om bibliotekspioneren Jens Bjerre "der havde hejst biblioteksfanen i Esbjerg, Lemvig og Silkeborg: Her har han fået rejst et bibliotek, der er en pryd for vort land. Det virker ikke blot her i Silkeborg, men når vi ude i landet rigtig skal agitere for sagen, siger vi: se, hvad Silkeborg har gjort! Og hvis jeg kom med 450.000 kr. og sagde til byrådet: her er pengene, må jeg så få biblioteket?, så ville de alle svare: Nej! Nej! Når vi så kører frem med Silkeborg, slår vi al modstand ned". (Silkeborg Avis 18. juni 1923).

I forbindelse med årsmødet blev der oprettet en sammenslutning af biblioteksfunktionærer ved de statsunderstøttede offentlige biblioteker i Danmark. Det var starten på Bibliotekarforbundet, bibliotekarernes fagforening.



I maj 1925 havde biblioteket en udstilling om lokalhistorie i anledning af byens 25 års købstadsjubilæum. Silkeborg Venstreblad skrev: "Der er ophængt talrige billeder, især fra det gamle Silkeborg. For ældre borgere må det være ualmindelig interessant at se et billede som "Kongebesøget på Kneippkuranstalten". Kender man Silkeborgs Kneippkurtid, kan man ligefrem høre Commichau brokke op om vandets vidunderlighed".

Overbibliotekar Peder Nielsen på sit hyggelige kontor, der også rummede et lille velforsynet bibliotek med dansk bog- og bibliotekshistorie.
Overbibliotekar Peder Nielsen og personale på udflugt. I midten ses børnebibliotekar Inger Ehlern Møller.

Og så gik det daglige arbejde ellers sin støtte gang i det nye hus. Dog, ind imellem kunne der komme overraskelser. En dag kom der en stor kasse til biblioteket fra Thorvaldsens Museum. Da den blev åbnet, lå der øverst en seddel med denne lakoniske tekst: "Anonym julegave til biblioteket" - og ved udpakningen var der to nydelige gipsafstøbninger af Thorvaldsens portrætbuster af Oehlenschläger og Holberg. Førstnævnte står stadig på biblioteket. Giverens identitet er aldrig opklaret.

Udlånssalen 1936. Indgangspartiet ligger uden for billedet til højre. De to buster af Oehlenschläger og Holberg ses placeret på reoler over det første og det tredie vindue mod haven.

Folkebibliotekernes udenlandske Vandrebogsamling
Folkebibliotekernes udenlandske Vandrebogsamling stiftedes i 1929. Året før havde overbibliotekar O. Esben-Petersen, Ålborg udkastet ideen i Bogens Verden, og den vandt straks tilslutning. Samlingen begyndte sin virksomhed allerede i 1929 med 21 medlemsbiblioteker - i 25-året i 1954 var tallet vokset til 56. Sprogene var engelsk, tysk, fransk, italiensk, hollandsk, russisk, svensk og norsk. Samlingens bestyrelse bestod gennem alle årene af overbibliotekarerne O. Esben-Petersen, Ålborg, H. Hvenegaard Lassen, Odense og Peder Nielsen, Silkeborg.

Samlingen udfyldte på udmærket måde et savn og blev da også påskønnet, da Danmarks Biblioteksforenings formand, H.P. Hansen, i sin årsberetning i 1939 sagde: "Der er ad den vej skaffet meget skønlitteratur på engelsk, tysk, fransk og svensk til danske læsere og derved udført et godt og nyttigt arbejde, hvorfor jeg ved denne lejlighed udtaler min varme tak med ønske om fortsættelse i årene, der kommer". Traditionen var i alle årene, at Silkeborgs vicebibliotekar trak læsset med bogvalg, indkøb, katalogisering og regnskab - samt de store halvårlige bogbytninger, hvor kasserne væltede ind i huset. Bogvalget var nok det største arbejde og krævede megen research. I tvivlstilfælde skelede jeg til årskataloget fra Gentofte kommunebibliotek, der havde store samlinger.

Engang ved et årsmøde traf jeg den bibliotekar, der i Gentofte havde med dette område at gøre - og fortalte, hvordan jeg brugte deres katalog som hjælpemiddel. "Ja, men jeg gør da det samme med jeres", sagde hun. - Det hele blev udført for en årsløn på 200 kr., så timelønnen var til at overse. I 1966 overførtes samlingen efter venskabelig overenskomst til Statsbiblioteket i Århus. Den havde udspillet sin rolle i 1985 og opløstes.



Biblioteket set fra den hyggelige have. Haven måtte vige for det udvidede biblioteksbyggeri i 1947. I baggrunden ses det lille fine murede havehus og Th. Langs gymnastiksal på den modsatte side af brandvejen.

Skoleudvalgets formand var ikke uden dristighed. Ti år efter bygningens indvielse kan vi læse i mødeprotokollen, at formanden fremsatte et forslag om tilbygning til det nuværende bibliotek. Forslaget gik ud på at forlænge den nuværende bygning mod Markedspladsen (Bindslevs Plads), der kunne blive plads til børnelæsesal m.m.. Mod syd skulle der opføres en tilsvarende bygning til museum for jysk kunst, en sal med ovenlys for malerisamling og en sal i kælderen for skulptursamling. Mellem de to tilbygninger var det tanken at anlægge en svømmehal, samt at den resterende del af Markedspladsen udlagdes og indrettedes til offentligt haveanlæg. Arkitekt Bendixen havde udarbejdet et udkast, som blev fremlagt.

Udvalget tilsluttede sig ideen og vedtog at rette henvendelse til Ny Carlsberg-fonden og ingeniør Zeuthens mindefond om økonomisk støtte til tankens realisering. Endvidere vedtoges det at rette lignende henvendelse til borgere i Silkeborg og enkelte udenbys boende. Siden hørte vi aldrig mere om den plan, og det kan vel egentlig ikke undre.

1935-1946. Børnebibliotek og verdenskrig


Publiceret af Silkeborg Biblioteks Forlag 6. februar 2000
Til Silkeborg Biblioteks forside