Silkeborg Bibliotek 1900 - 6. februar - 2000
| 1900-2000 Silkeborg Bibliotek 100 år |  |
1947-1970 I kunstens og kulturens tegn |
| 1900-1916 Pionertiden | |
1970-1980 Musik skal der til og mere plads |
| 1916-1934 En ny æra og en stor tid | |
1980-1990 Fra bibliotek til kurturforvaltning |
| 1935-1946 Børnebibliotek og verdenskrig | |
1990-2000 Fanget i nettet? |
1900-1916 Pionertiden
 |
 står der med sirlig skrift på titelbladet, og de første indmeldte lånere er:
|
 |
|
"Men det kræver ganske vist de bekendte tre ting, som behøves for at føre krig - her dog ikke mod mennesker - men mod mørke, kedsomhed o.s.v. - nemlig penge, penge, penge. Der behøves nemlig først et virkelig godt, nogenlunde centralt beliggende lokale, som må bestå mindst af følgende rum: Der må være et stort bladværelse med snak og tobak. Derefter et stort læseværelse uden det nævnte tilbehør. Så selvfølgelig selve bogværelset, som helst må være ret rummeligt eller snart kunne blive det. Der må fremdeles være plads til en kvinde, som kunne holde alt i orden. Thi et sådant almindeligt tilflugtssted må være lyst, varmt, rent, i alle måder hyggeligt, så enhver kan være tjent med at tilbringe ledige timer der. Jeg har ikke tænkt mig nogen beværtning".
Præstens indlæg nåede gennem de lokale aviser til offentlighedens kundskab den 13. november 1899, og hans frø faldt i god jord - da Folkeuniversitetsforeningen, der var stiftet i januar samme år, tog sagen op. I forhandlingsprotokollen, berettes herom:
 |
Annoncen om oprettelse af et folkebibliotek i Silkeborg var indrykket den 29. november 1899 i Silkeborg Folkeblad og underskrevet af cand. theol. Ludvig Beck, overlærer P.N. Bjerrum, sagfører Bisgaard, tobaksfabrikant Chr. Christensen, driftsbestyrer J. Dreyer, lærer Edv. Egeberg, købmand Hans Friis, inspektør E. Gesner, sagfører Hammer, købmand Carl Høegh, bogtrykker Kr. Johansen, direktør L. Jørgensen, snedkermester Sofus Jørgensen, skolebestyrer A.H.N. Kirkeskov, tømrermester Chr. Kjeldgaard, landinspektør H. Kristiansen, købmand A. Knap, seminarieforstanderinde Th. Lang, redaktør Lyngby, distriktslæge Lund, cancelliråd og herredsformand Oscar Lund, købmand N. Morthensen, bødkermester Chr. Nielsen, kæmner C. Nielsen, postmester Fr. Petersen, maskinmester Poulsen, kordegn Thorlund Rasmussen, birkedommer Rosenørn, redaktør Sophus Jørgensen, fabrikant Schøller, tømrer Sejersen, redaktør V. Wahl, tandlæge Ernst Warming, fabrikant Gustav Werner, sognepræst Viberg og seminarieforstander P.J.M. Vinther. |
"Ved bestyrelsesmøde 26. november bestemtes det, at Folkeuniversitetsforeningen skal søge oprettet et folkebibliotek i Silkeborg. Tanken er, at de bøger, der efterhånden indkøbes af Folkeuniversitetsforeningen, skal indgå i biblioteket".
|
Folkebibliotek i Silkeborg Savnet af en almen tilgængelig folkebogsamling her i byen har længe været føleligt. Den interesse, som er udvist overfor de af Folkeuniversitetsforeningen afholdte foredrag, og den store tilslutning, som disse har haft, borger for, at oprettelsen af en bogsamling, en sag, der står i naturlig sammenhæng med universitetsforedragene, nu vil kunne møde fornøden sympati og støtte. |
Adjunkt Andreas Schack Steenberg ( * ) (1854-1929) var Danmarks første folkebibliotekspionér. Han blev netop i 1899 leder af "Komiteen til Understøttelse af Folkebogsamlinger". Mødet den 1. december 1899 havde samlet ca. 40 deltagere, og forløb i bedste stemning. Efter foredraget fulgte en diskussion, hvorunder Steenberg til en udtalelse om økonomiske vanskeligheder ifølge Silkeborg Avis replicerede: "Der tales om mangel på penge, men folk har penge nok til det, de har lyst til. Viser ikke det store salg af cykler, der for størstedelen bruges til fornøjelse, at vi må være et rigt folk. Men med hensyn til læsning er vi langt tilbage". - I juli i det nye år udgav Steenberg sit siden hen berømte skrift Folkebogsamlinger. Deres historie og indretning, Århus og Kbh., 1900.
Man enedes sluttelig om at nedsætte et 14-mands udvalg til at foretage det videre fornødne, og allerede den 2. december 1899 holdt "Bestyrelsen for Silkeborg Folkebogsamling" sit første møde: "Der nedsattes et Forretningsudvalg, bestående af pastor Viberg (formand), driftsbestyrer Dreyer (kasserer), fabrikant Schøller og skolebestyrer Kirkeskov (sekretær). Det bestemtes, at der gennem de stedlige blade skal rettes henvendelse til befolkningen om at yde bidrag til bogsamlingen, dels i penge, dels i bøger. Der skal så snart som muligt indsendes andragende om tilskud fra Silkeborg Kommunalbestyrelse, fra Silkeborg Sparekasse og de to herværende banker samt eventuelt ansøgning om statsbidrag. Der forhandledes om tilvejebringelse af et biblioteksværelse. Birkedommer Rosenørn påtog sig at forespørge hos bestyrelsen for Teknisk Skole, om der i dennes bygning på Skoletorvet kan overlades Folkebogsamlingen et lokale. Det vedtoges, at der skal ansættes en fast, lønnet bibliotekar (helst en dame)". Pastor Viberg fik altså sit ønske opfyldt, men han var jo også udvalgsformand.
Teknisk Skole på Skoletorvet, hvor Folkebogsamlingen begyndte sin virksomhed i 1900. Samlingen åbnede den 6. februar i lokalet mod syd i stueetagen, til venstre for hovedindgangen. Foto ca. 1903.
Forretningsudvalgets fire medlemmer lå ikke på den lade side. I udvalgsmødet den 4. december foretoges bl.a. følgende: "Det vedtoges at give lærerinde frk. Thomsen ansættelse som bibliotekar; lønnen fastsattes til 100 kr. for tiden fra december 1899 til 1. januar 1901. Det påhviler frk. Thomsen selv at søge og lønne den fornødne medhjælp". Det bør tilføjes, at frk. Thomsen stilfærdigt lod beløbet gå tilbage til biblioteket, i hvis årsregnskab der findes et indtægtsbilag med teksten "Frk. Thomsens gave for året 1900".
I samme møde forelå fra birkedommeren meddelelse om, at Teknisk Skoles bestyrelse intet havde imod foreløbig at overlade bogsamlingen "Lokalet i stueetagen længst mod syd" mod betaling af opvarmning og renholdelse. Og endelig affattede udvalget ansøgningen til kommunalbestyrelsen samt til diverse pengeinstitutter og foreninger. Det var også raske folk, der stod for byens styre. Den 7. december 1899, behandledes sagen, og byrådet vedtog at yde 100 kr. her og nu og 100 kr. på budgettet for det kommende år.
Nu havde bestyrelsen en fornuftig baggrund for at gå i gang med bogkøb og anden forberedende gerning. Den 6. februar 1900 kom den højtidelige stund, da bogsamlingen kunne åbnes for publikum med en bogbestand på i alt 730 bind, hvoraf de 450 var gaver. Men der var også anskaffet andet end bøger. Regningen på inventar fra Sofus Jørgensens møbelfabrik lød på i alt 149,15 kr. For denne sum fik bogsamlingen to bogskabe, en 9 alen skranke med dør, et egemalet bord med lås og to egefarvede wienerstole. Men det var også dengang, man kunne få en bog indbundet for 35 øre, hvilket fremgår af regningerne fra bogbinder S. Hertz.
 |
|
Lige fra starten var bøgerne forsynet med ejermærket "Silkeborg Folkebogsamling", datotavle, bogkort og reglement. (H.E. Friis: Det russiske Fyrstehof i Horsens fra 1780-1807. Kbh. 1895). |
Den 23. april 1900 vedtog bogsamlingens styrelse at anmode folkeuniversitetsforeningen om at overtage biblioteket på betingelse af, at foreningens love fik tilføjet en paragraf, der lød: "I tilfælde af folkeuniversitetsforeningens opløsning er dens daværende bestyrelse forpligtet til at varetage folkebogsamlingens tarv og sikre dens fremtidige beståen, knyttet til Silkeborg Kommune". Det skulle siden vise sig at være profetiske ord: Folkeuniversitetsforeningen blev opløst i 1908, men biblioteket overlevede og blev 10 år senere overtaget af Silkeborg Kommune.
 |
|
For at Bogsamlinegen kan gøre den størst mulige nytte, anmodes låneren om nøje at overholde de regler for benyttelse af bogsamlingen, som findes aftrykte i Bogfortegnelsen. Navnlig bedes man bemærke følgende: 1. Låneren må medbringe sit lånerkort, hver gang han vil bytte bøger. 2. Man advares indtrængende mod at tilsmudse eller på anden måde beskadige bøgerne. Bortkastes eller beskadiges en bog, må låneren godtgøre skaden. Hvis nogen ikke behandler bøgerne med omhu, kan der nægtes ham adgang til lån af bøger. 3. Fremlån er forbudt. 4. En bog må ikke beholdes længere end 14 dage uden fornyelse af lånet. 5. Opstår der i lånerens hjem en smitsom sygdom, må dette anmeldes, og bøgerne tilbageleveres. 6. Bopælsforandring må anmeldes. Overtrædelse af §4 straffes med en mulkt af 2 øre pr. dag. (Ludvig Bøgeskov: Skov-Kirsten. Odense 1904). |
Bogsamlingen var formelt oprettet, medens man endnu skrev 1899, så i det første driftsår, kalenderår 1900, kunne den nyde godt af tilskud fra kommune og stat for både 1899 og 1900. Alligevel sluttede det med smuk og klar håndskrift førte "Regnskab over indtægter og udgifter ved etableringen af Silkeborg folkebogsamling og dens første driftsår indtil 1ste januar 1901" med et lille underskud.
| Regnskab for året 1900: | |
| Indtægter | |
| Indsamlet i byen hos institutioner og privatfolk | 923,00 kr. |
| Silkeborg Kommunes bidrag for 1899 | 100,00 kr. |
| Silkeborg Kommunes bidrag for 1900 | 100,00 kr. |
| Statstilskud 1899-1900 | 75,00 kr. |
| Statstilskud 1900-1901 | 100,00 kr. |
| Indkommet ved udlån indtil 1/7-1900 | 127,65 kr. |
| Indkommet ved udlån 1/7 - 31/12-1900 | 30,00 kr. |
| Lån i Sparekassen | 500,00 kr. |
| Underskud i kassen | 4,50 kr. |
| Indtægter i alt | 1.960,25 kr. |
| Udgifter | |
| Konto for bogkøb | 1.082,17 kr. |
| Konto for etablering | 135,04 kr. |
| Konto for indbinding | 405,85 kr. |
| Konto for inventarium | 149,15 kr. |
| Konto for driftsudgifter | 156,50 kr. |
| Konto for renter og assurance | 31,54 kr. |
| Udgifter i alt | 1.960,25 kr. |
| Silkeborg den 14de februar 1901 Jørgen Dreyer. |
|
Trods den stramme økonomi - som jo også ubarmhjertigt røbes af sparekasselånet - havde bogsamlingen dog i efteråret 1900 formået at udsende sit første katalog. Silkeborg Socialdemokrat skriver herom: "Som det ses, er der rigeligt for enhver interesse og af ethvert fag. Vi anbefaler vore læsere at gøre sig nærmere bekendt med kataloget, der erholdes i bogsamlingens lokale, og derefter gøre brug af det righoldige læsestof. Ingen vil der forgæves søge sin læselyst tilfredsstillet, hvad enten man ønsker underholdende læsning, eller man vil fordybe sig i et kundskabsstof af mere eller mindre videnskabelig natur.
Bogsamlingen, der har lokale i Teknisk Skole, er åben hver onsdag og lørdag kl. 5-7".
Denne meget positive holdning kunne bogsamlingen glæde sig over at møde hos alle byens 4 dagblade, og den har heldigvis holdt sig usvækket gennem bibliotekets hele levetid.
Om virksomheden i det første år oplyser udlånsprotokollen, at der indtegnedes 252 lånere, som i alt hjemlånte 5.814 bind (heraf skønlitteratur 3.280 og "belærende litteratur" 2.534). Lånerne betalte 1 kr. om året eller 20 øre pr. måned.
|
Desværre lå det tungt med økonomien, og efter nytår 1902 måtte bogsamlingen ligefrem gå ind i underholdningsbranchen for ad denne vej at søge de vaklende finanser styrket. Da et program var tilrettelagt, indrykkedes denne manende bekendtgørelse i dagspressen: Aftenunderholdning Til fordel for Silkeborg Folkebogsamling afholdes i Teatersalen søndag den 2. februar, kl. 7 1/2 præcis, med velvillig assistance af Fru Gudrun Odderskov-Jørgensen, Frk. Nanna Buhl, Frk. Gerda Hornbeck, Frk. Bertha Landau, Hr. forstkandidat Lassen (oplæsning) og Hr. driftsbestyrer Dreyer. Billetter 50 Ø. á 1 Kr. kan forud bestilles hos Hr. boghandler Müller". Annoncen blev fulgt venligt op af redaktionerne, f.eks. således: "Aftenunderholdning til fordel for folkebogsamlingen. Som det vil ses af omstående bekendtgørelse, vil der førstkommende søndag aften kl. 7 1/2 på det herværende teater blive givet en aftenunderholdning til fordel for Silkeborg Bogsamling. Der bydes på et meget lovende og righoldigt program, hvoraf fremhæves: Strygekoncert af 4 unge damer, Haydn´s bekendte Kejserkvartet, flere sangnumre foredrages af hr. driftsbestyrer Dreyer. Hr. forstkandidat Lassen vil oplæse en novelle af Herman Bang og en dramatiseret bagatel af Gustav Wied. Alt i alt et meget lovende program. Når hertil kommer, at hele overskuddet tilfalder folkebogsamlingen, turde det muligvis være overflødigt at anbefale talrig tilslutning". Arrangementet samlede iøvrigt 300 tilhørere og gav et overskud på 159,42 kr. - det var da nydeligt i betragtning af, at byens indbyggertal dengang lå på godt 7.000. |
|
Fra årsberetningen 1901 Bogbestanden talte 1.400 bind, udlånet var af faglitteratur 1.873, i alt 6.731 bind. "De fem mest læste bøger er følgende:
|
Nu gik et par år under stadige pengesorger - en gribende pekuniær melankoli lyser ud af denne knappe notits fra et bestyrelsesmøde: "Man gennemgik Gyldendals katalog over bøger til nedsat pris: da bogsamlingen ikke rådede over fornødne pengemidler, kunne man ikke gøre indkøb for tiden".
Dertil kom snart også et boligproblem, da Teknisk Skole ønskede at få bogsamlingen flyttet til et mindre lokale. Men bestyrelsen kridtede støvlerne og lod sig ikke slå ud i første omgang. Fra dens møde den 20. juli 1905 fortæller protokollen: "Det vedtoges at indgive andragende til Teknisk Skoles bestyrelse om foreløbig at måtte beholde lokalet nr. 5, idet man var enig om ikke at kunne bruge det tilbudte mindre værelse".
Teknisk skole havde fat i den lange ende og satte sin vilje igennem, men ved byrådets mellemkomst klaredes vanskelighederne. Fra bestyrelsesmødet 1. december 1905 refereres: "Mødet holdtes i folkebogsamlingens nye lokaler i forskolen, som byrådet velvilligt stillede til rådighed, efter at ovennævnte andragende til Teknisk Skoles bestyrelse var bleven afslået".
 |
|
Folkebogsamlingen flyttede i 1905 til forskolen ved Bindslevs Plads. Lokalerne var desværre svære at finde for lånerne. I 1910 flyttede bogsamlingen igen, denne gang til lokaler i Den Kommunale Mellem- og Realskole, hvor der også blev plads til en længe ønsket læsestue. Samlingen var bag de fire sidste vinduesfag længst til venstre i stueetagen. Ca. 1905. |
 |
| Læsesalen 1915 i lokalerne i Mellemskolebygningen i Søndergade. |
Det lyder jo godt - der var bare det kedelige ved sagen, at de "nye lokaler" lå så bortgemt, at folk havde svært ved at finde derop. Udlånet stagnerede, og bibliotekaren græmmedes.
Efter at have udfærdiget sin pertentligt prentede årsstatistik for 1907 tilføjede hun disse modfaldne linier:
Med slid og med slæb
spekulationer og stræb
er vi nået til at stå uden hus og hjem.
Tør nogen påstå, det er at gå frem!
Ja! ved midler små har vi samlet en skat
for stor for de enkelte at bære.
Vi beder Kommunen, den må tage fat,
da har af vort arbejde vi ære.
Julen 1907. Bertha Thomsen.
Som tidligere nævnt opløstes Folkeuniversitetsforeningen i 1908, men dens afgående bestyrelse vedstod bravt sin forpligtelse til at sikre bogsamlingens fortsatte beståen ved at sørge for dens omdannelse til selvstændig institution. På en stiftende generalforsamling den 16. december 1908 valgtes en ny biblioteksbestyrelse bestående af lærer Balling, agent Bertelsen, lærer Bjerre, boghandler Calle, købmand C. Sørensen, frk.Thomsen og forstander Vinther. Jens Bjerre, som først samme år var flyttet til byen, blev formand og var i høj grad engageret i bibliotekssagen; han havde tidligere i andre byer (Esbjerg, Lemvig) været meget virksom på dette område og var siden 1905 formand for "Danmarks Folkebogsamlinger", senere "Danmarks Biblioteksforening".
En af den nye formands vigtigste opgaver måtte være at søge lokaleforholdene forbedret. Det tog to år, men det lykkedes. Med Bjerres egne ord: "Der blev bygget en ny overlærerbolig, og den gamle blev ledig. Vi har altid søgt at vise os fra vor mest elskværdige side, og da vi hørte dette, viste vi byrådet vor velvilje ved at tilbyde at benytte en del af lokalerne mod at få 100 kr. mere i tilskud om året. Byrådet havde den rette forståelse af sagen og modtog med tak vort tilbud".
I 1910 kunne bogsamlingen rykke ind i sine nye lokaliteter, herunder også en læsestue - en nyerhvervelse som opflammede frk. Thomsen til ny versifikatorisk dåd. Man mærker, at humøret var blevet bedre, da hun under årsstatistikken 1910 skrev om sin kære bogsamling:
"Og nu har den startet en læsestue,
som til punkt og prikke
nok kan udfylde hver mands ledige tid
og kundskaber gi` når han søger med flid,
med god vilje og en lille smule slid.
Jeg nægter dog ikke,
jeg fik ved dens hjælp en ondartet snue:
den had` nok en ovn, men den glemte at lue,
så bronchitis sprang ud af min slemme snue
til punkt og prikke.
Ja nu stejlede Pegasus og løb væk,
jeg ligger i græsset, mit hoved er læk.
Det er bestialsk, synes I ikke?
man er afhængig af sådan en krikke".
Efter 12 års tro tjeneste "Med Slid og med Slæb" ønskede frk. Thomsen at fratræde bibliotekarstillingen 1. april 1912. Hun efterfulgtes af lærer J. K. Jensen, som dog allerede 15. juni 1913 afløstes af frk. Anna Grønborg. Arbejdet var efterhånden blevet så omfattende, at bogsamlingen krævede et menneskes hele tid (udlånet var i 1913/14 26.796 bind og nåede i 1916/17 op på 56.384 bind), og frk. Grønborg blev da byens første heltidsansatte bibliotekar med en begyndelsesløn på 700 kr. årligt. I Bogsamlingsbladet fra oktober 1917 står: "Sammen med ordenssans og interesse for bøger forener frk. Grønborg evnen til at omgås folk og tale med dem om deres læsning, ligesom også til at give lånerne råd, når det gælder at finde faglige eller andre oplysninger frem. Da hun er forlovet, agter hun ikke at forblive ved bibliotekargerningen, men kan også forlade denne gerning med bevidstheden om at have udført et godt arbejde.
Sin efterfølger, bibliotekar Peder Nielsen, har hun til dels selv uddannet, idet hr. Nielsen efter at have taget præliminæreksamen har deltaget i biblioteksarbejdet i Silkeborg. Senere har han fortsat sin uddannelse i Vejle og Esbjerg Bogsamlinger. Silkeborg Bogsamling er således i gode hænder, når hun nu 1. oktober fratræder den stilling, som hun har røgtet med så stor dygtighed i de forløbne fire år".
* Biografi om Steenberg på Horsens Biblioteks hjemmeside.
1916-1934. En ny æra og en stor tid
Publiceret af Silkeborg Biblioteks Forlag 6. februar 2000. Opdateret 4. januar 2005.
Til Silkeborg Biblioteks forside