Historien om et bibliotek gennem 100 år Silkeborg Bibliotek 1900 - 6. februar - 2000 1900-2000 Silkeborg Bibliotek 100 år 1947-1970 I kunstens og kulturens tegn 1900-1916 Pionertiden 1970-1980 Musik skal der til og mere plads 1916-1934 En ny æra og en stor tid 1980-1990 Fra bibliotek til kurturforvaltning 1935-1946 Børnebibliotek og verdenskrig 1990-2000 Fanget i nettet? 1935-1946 Børnebibliotek og verdenskrig Frk. Høyrup Nielsen og frk. Grethe Jacobsen i det nyåbnede børnebibliotek 31. oktober 1935. Børnebiblioteket fik til huse på 1. sal, hvor det boede, indtil det rykkede ned i stueetagen i 1975. å var der mere kød på den næste sag. På skoleudvalgets møde den 20. juni 1935 forelå en skrivelse fra bibliotekar Peder Nielsen angående oprettelse af et børnebibliotek. Børnebiblioteket havde hidtil haft lokale på Borgerskolen, og lærer L. Andersen havde været dets leder. Han ønskede at fratræde, og da biblioteket ved socialkontorets udvidelse havde fået overladt de ledige lokaler, ville der være plads til et børnebibliotek. I samme skrivelse foreslog Peder Nielsen, at budgettet til børnebiblioteket forhøjedes fra 700 kr. til 1000 kr. årligt. Sagen gik i orden, og 4. oktober 1935 åbnede børnebiblioteket - et længe næret ønske var opfyldt. I juli 1941 luftede Silkeborg Avis for første gang tanken om at flytte børnebiblioteket til socialkontoret i bygningens stueetage. Tanken var indlysende rigtig - men der skulle gå 25 år før den blev realiseret. Og i september samme år skrev den lokale Silkeborg Social-Demokrat: "Tidens udvikling med stærkt øget udlån har gjort spørgsmålet om en betydelig udvidelse højst aktuel". Og i samme artikel anføres: "En filial i Alderslyst er i høj grad tiltrængt". Inger Ehlern-Møller tiltrådte i oktober 1942 som børnebibliotekar. Afdelingen fik hermed sin første faguddannede bibliotekar - og en person der energisk, dygtigt og myndigt gav denne afdeling en helt ny profil. I sommeren 1936 noterede Venstrebladet: "Statistikken peger henimod, at biblioteket som arbejdsredskab betragtet har vundet større og større udbredelse, hvad der kun kan være glædeligt. Underholdningen fås sikkert nu i mere udstrakt grad gennem radioen". Samarbejde med sognebibliotekerne Bogbilen 1938 parkeret på Brandvejen uden for muren til bibliotekshaven. Bibliotekssammenslutningen for Silkeborg og Omegn, en sammenslutning af områdets sognebiblioteker blev stiftet i november 1934. Centralbiblioteket startede allerede i vinteren1935-36 en bogbilsvirksomhed på forsøgsbasis. En privat vognmand blev engageret til opgaven, og hans personbil blev indrettet, så der kunne være de 275 bind, der var starten på Vandrebogsamlingen. Det havde gennem længere tid været klart, at en bogbil var nødvendig, hvis samarbejdet med sognebibliotekerne i centralbiblioteksområdet skulle udbygges. I efteråret 1938 udvidedes bogbilsordningen, idet centralbibliotekerne i Århus, Randers og Silkeborg (samt Viborg, der senere sprang fra) besluttede at samarbejde. En gammel DSB-rutebil blev indrettet med reoler med plads til ca. 1000 bind. Bogbilen besøgte det enkelte sognebibliotek ca. 4 gange om året. Ved lån fra denne Vandrebogsamling indkøbt af Centralbiblioteket, supplerede sognebibliotekerne deres egen bogbestand i en periode og kunne herefter udskifte med nye titler. Bogbilen blev et værdifuldt led i arbejdet og intensiverede kontakten med områdets mange sognebiblioteker. På et møde for sognebibliotekerne i oktober 1939 talte overbibliotekar Erik Ebstrup fra Haderslev om den såkaldte fællesbogsamling. Den skulle afløse vandrebogsamlingen, og sognebibliotekerne skulle bidrage økonomisk efter størrelse, og samtidig skulle den forbedre bibliotekernes forsyning med bøger. Tanken vandt tilslutning, omend ideen først blev realiseret i efteråret 1941. Bogbilsordningen varede i ca. 30 år, men i vinteren 1964-65 blev den indstillet. Deltidsbibliotekerne var efterhånden så velforsynede, at ordningen blev overflødig. Den blev afløst af et arrangement med en biblioteksbil (varevogn), så oplandsafdelingen kunne yde konsulenttjeneste. I starten måtte oplandsbibliotekar Haraldsted dog lægge egen bil til. Men mørke skyer var trukket op i horisonten: Anden verdenskrig brød ud i de første dage af september 1939. Allerede 12. september besluttede bestyrelsen, at biblioteket med øjeblikkelig virkning skulle lukke kl. 19 for at spare på lyset. Men den gik ikke uden videre. Bibliotekstilsynet meddelte så hurtigt som 27. september, at det kunne man ikke gøre uden dispensation. Så trak man følehornene til sig og gik tilbage til at lukke kl. 21. Bibliotekar Frk. Katborg betjener patienter på afdeling C på Silkebrg Centralsygehus. 8. oktober 1953. Biblioteket sluttede i 1943 overenskomst med Silkeborg Centralsygehus om biblioteksbetjening af patienterne. Ifølge sygehusforvalter Laier var det "uhyre tilfredsstillende og til umådelig glæde for mange patienter". Sygehuset gav 300 kr. om året for ordningen! På et andet område var biblioteket tidligt på banen. I februar 1944 startede vi en rundspørge hos lånerne. Den skulle bl.a. belyse, hvad lånerne søgte på biblioteket, og den var "den første af sin art herhjemme". Undersøgelsens resultater blev primo januar 1945 publiceret i et duplikeret hæfte - og bekræftede stort set, hvad udlånspersonalet i forvejen havde en anelse om. Knebne toiletforhold I bestyrelsesprotokollen ligger et åbent brevkort stilet til byrådsmedlem Søren Møller med denne tekst: "Det er utilgiveligt, ja uforsvarligt, at der ved biblioteket ikke findes en smule toiletforhold, hvor så mange mennesker daglig færdes. Efter opfordring af mange gamle mænd, venligst Jacob Pedersen" (en dengang kendt mand i byen, en mand der i sine ældre år havde sin daglige gang på biblioteket, hvorfor jeg naturligvis kendte ham, særpræget var han). Og det virkede; i bestyrelsesprotokollatet fra 6.12.44 anføres: "Det vedtoges at gøre toilettet i sydgavlen offentlig tilgængeligt og installere et nyt toilet til bademesterens lejlighed i sydgavlens rekvisitrum og indrette skab til rekvisitter i nordgavlen". Julius Bomholt (1896-1969) 16 år gammel. Billedet stammer fra et postkort (stemplet 6. februar 1912) sendt til overbibliotekar Peder Nielsen. Julius skriver: "Du får undskylde det noget fortrukne ansigt! Øjnene tåler ikke ret det stærke genskin fra sneen. Din Julius Bomholt". Peder Nielsen i Julius Bomholts gendigtning Det er ikke almindeligt at finde en navngiven person omtalt i skønlitteraturen. Men det har vi faktisk her på biblioteket, nemlig Peder Nielsen. Ungdomsvennen Julius Bomholt udgav i 1944 en to-binds roman "Længsel", og i den finder vi følgende:     "Ejvind cyklede til Skovby for at bytte bøger og lærte efterhånden bibliotekaren, Peder Nielsen, nærmere at kende. Peder Nielsen interesserede sig lige så meget for mennesker som for bøger og fulgte "linjen" i Ejvinds læsning ...     En aften var han sidste låner, og Peder Nielsen fulgte ham på vej ud af byen, op over bakken ... Ejvind havde ubegrænset tillid til Peder Nielsen og tale ud af karsken bælg om alt, hvad han havde på hjerte ... Der var en egen stille ild i Peder Nielsens ord om bøger. Han holdt af bøger. Det skulle jo gerne være sådan, sagde han, da han standsede på den mørke bakke og tog afsked, at bogen og arbejdet kunne finde hinanden og være glade for hinanden".     Man kan have sine kraftige anelser om, at Ejvind i virkeligheden hed Julius Bomholt. Det har vi ingen mulighed for at få bekræftet - men et fornemt bibliotekar-vidnesbyrd er det i alle tilfælde. Det pudsige er egentlig, at bynavnet er sløret, mens personen nævnes ved sit rigtige navn.  I børnebiblioteket på første sal (her fra 12. marts 1952) har der altid været liv og glade dage og mange børn. Der blev holdt eventyrtimer, dukketeater, byttet frimærker i en frimærkeklub og afholdt juleklip som faste traditioner. Børnebiblioteket fik også sit eget exlibris som en gengivelse af Vilhelm Pedersens illustration til H.C. Andersens eventyr "Ib og lille Christine", som netop foregår i Silkeborg langs Gudenåen. 1947-1940. I kunstens og kulturens tegn Publiceret af Silkeborg Biblioteks Forlag 6. februar 2000. Opdateret 4. januar 2005. Til Silkeborg Biblioteks forside