Historien om et bibliotek gennem 100 år Silkeborg Bibliotek 1900 - 6. februar - 2000 1900-2000 Silkeborg Bibliotek 100 år 1947-1970 I kunstens og kulturens tegn 1900-1916 Pionertiden 1970-1980 Musik skal der til og mere plads 1916-1934 En ny æra og en stor tid 1980-1990 Fra bibliotek til kurturforvaltning 1935-1946 Børnebibliotek og verdenskrig 1990-2000 Fanget i nettet? 1970-1980 Musik skal der til og mere plads 1970 var kommunalreformens år. En storkommune blev født, og efter et par år slog reformen igennem på biblioteksområdet: Silkeborg Biblioteks hidtidige status som centralbibliotek overgik til Århus, og en række deltidsbiblioteker i de tidligere omegnskommuner blev nu til filialer under Silkeborg Bibliotek. I årene 1973-78 holdt musikbiblioteket til på 1. sal i varmeforsyningens bygning i Hostrupsgade. Her er det Dorthe Nygaard og Mogens Larsen, der ekspederer. 1970 var også året, hvor biblioteket startede udlån af grammofonplader. Forhistorien gik tilbage til midt i tresserne, hvor biblioteket købte de første 100 plader som start. Planen var udlån af klassiske plader, jazz og folkemusik. Men ikke pop, som det blev pointeret. På det tidspunkt formidlede Silkeborg Bibliotek udlån af plader fra Nationaldiskoteket i København. De sidste år i tresserne blev samlingen bygget op, mest klassisk, men også folkemusik, jazz og beat. Den 19. januar 1970 blev udlånet så en realitet fra et hjørne på biblioteket. Der var da 1060 plader til udlån til alle over 13 år, der kunne fremvise en perfekt pick up. Det kostede en femmer i bøde, hvis man lavede en ridse i pladen, og der var eksempler, hvor der måtte betales 20-30 kroner i erstatning, fordi der var kommet madrester på pladen eller så mange ridser, at den ikke kunne spilles mere. Men ellers var musikafdelingen på alle måder en succes, der fik nye grupper ind på biblioteket. Bibliotekar Peter Birk stod for den nye afdeling, og efter et år kunne han gøre status i Silkeborg Avis: "Jeg vil tro, vi har 500 pladelånere. Teenagere er den største gruppe, og det er sjovt at se spredningen i deres musiksmag. Ofte kan man se dem gå med en beatplade under den ene arm og en Bach-plade under den anden". I 1972 viste en undersøgelse dog, at de yngste næsten kun lånte beat, men det var klassisk, der var mest af i udlånet. Da rådede afdelingen over 3000 plader. Året efter flyttede musikken over i Varmeforsyningens gamle bygning på Hostrupsgade og fik mere plads, så der kunne indrettes pladser, hvor man på stedet kunne sidde og lytte til musikken. Der blev nu også mulighed for at få bøger om musik, noder mv. frem på reolerne. Udflytningen var nødvendig, for musikafdelingen havde som en anden gøgeunge bredt sig i sit hjørne på biblioteket. Nu fik musikudlånet egne lokaler, og her skulle den voksende afdeling have til huse, indtil en planlagt udvidelse af biblioteket blev gennemført. På talefod med datamaskinen Et varsel om nye tider kom i foråret 1973, da Silkeborg Bibliotek sammen med 24 andre biblioteker landet over deltog i et projekt med undervisning i radio og tv og adgang til edb på de pågældende biblioteker. Tre bibliotekarer kom på edb-kursus, og en dataterminal blev opstillet på Silkeborg Bibliotek, hvor lærebogen "På talefod med datamaskinen" blev solgt for 20 kroner. Projektet vakte stor interesse, og flere hundrede kom og så datamaskinen arbejde - eller forsøgte sig selv. "Far, søn og svigersøn har regnet 80 timer på edb", skrev avisen begejstret. Fotonotering som afløser for den gamle håndnotering med gummistempel indførtes i 1973 og fungerede indtil 1990. Fotonoteringen var en rationel opfindelse, der med lige stor succes anvendtes på såvel hovedbibliotek, i bogbusser og som her på Nørretorv Bibliotekek (1980). Ligeledes i 1973 indledte biblioteket en betjening af plejehjemmene, og det var en tiltrængt service, der blev påskønnet af mange beboere, og som har været en fast del af bibliotekets opgaver siden. Samme år fik Silkeborg nyt rådhus, og det gav indirekte mere plads til biblioteket. I stueetagen i en sidefløj til hovedbiblioteket havde socialkontoret hidtil haft lokaler, mens børnebiblioteket lå på første sal. I januar 1974 kunne børnebiblioteket rykke en etage ned og dermed få mere plads. Endelig var 1973 året, hvor fotonotering afløste den manuelle udstempling af bøger. Et system, der havde været brugt siden bibliotekets oprettelse. Det rullende bibliotek Bogbussen afløste i 1975 nogle af bibliotekets filialer i oplandet. Her er den på besøg i Kragelund, hvor biblioteksfilialen som den næstsidste blev nedlagt i 1987. Mogens Jensen er den omsorgsfulde og børneglade bogbuschauffør. Foto: Jens Anker Tvedebrink. Som nævnt havde Silkeborg Kommune ved kommunalreformen fået en række mindre deltidsbiblioteker ind under sig. Det var i sig selv udmærkede biblioteker på skolerne, som oftest passet af lærere og med begrænset åbningstid. Problemet var at skaffe økonomi til at forny bogbestanden i disse mange mindre biblioteker. De kommende år blev i alt 11 filialer nedlagt. Sejs og Kragelund var de sidste og dem, det gjorde mest ondt at nedlægge. Det var forholdsvis store og velfungerende biblioteker, og deres lukning medførte da også en del protester. Men fra centralt hold var man ikke i tvivl om, at bogbusbetjening var fremtiden. Den 6. januar 1975 kørte bogbussen sin første tur, og da var de første filialer blevet nedlagt. Den 12 meter lange bus kørte fra start mellem 22 holdepladser, og fra første dag havde chaufføren og bibliotekaren travlt med at skrive lånerkort til nye lånere. Ikke mindst børnene fandt det spændende med det rullende bibliotek: "De står parat og springer ind, når vi kommer", lød meldingen. Hver dag blev der lånt mellem 450 og 500 bøger i bussen. Silkeborg Bibliotek har hidtil haft i alt 3 bogbusser - dog kun 2 ad gangen. Den første var nobel rød-hvid i sine farver. De to næste udsendte glade budskaber til landskab og befolkning. Den nyeste fra 1991 (tv.) er dekoreret af den i Paris boende danske maler, Poul Pedersen. "Mælkebøttedrengen", som Erik Hagens stod for, kører den dag i dag sin bibliotekstur i Søndersø på Fyn. Bogbussen kostede den nette pris af 344.600 kroner, og det var inclusive inventar og telefonanlæg. Men prisen var 6000 over det beregnede, så der måtte søges om ekstrabevilling. 75 år og 150 børn En kopi af "biblioteket som i gamle dage" blev indrettet i det daværende voksenudlån ud for det store vindue til haven. Gamle skindindbundne bøger var hentet frem fra magasinerne, smukt gammelt inventar i form af borde, stole, reoler og lamper var også fundet frem. Og fra handelsstandsforeningen lånte vi en halv juleguirlande med lys, og med lidt fingerfærdighed blev et flot sølvdekoreret 25-årsmonogram fra Lynge Papir snedkereret om til 75 år! Udstillingen kom i stand som et samarbejde mellem Lokalhistorisk Arkivs leder, Jan Horskjær (billedet) og leder af voksenudlånet, Per Hofman Hansen. Den 6. februar 1975 kunne Silkeborg Bibliotek trække i festtøjet og fejre jubilæum. Da var det 75 år siden, den første beskedne bogsamling blev åbnet. Leder af Lokalhistorisk Samling, Jan Horskjær, opbyggede et bibliotekslokale, som det så ud i 20'erne, og på selve dagen tog stadsbibliotekar Povl Skov og kulturudvalgsformand Juditthe Boock på besøg på Remstruplund for at markere dagen sammen med bibliotekets leder gennem 42 år, Peder Nielsen. På sin runde dag kunne biblioteket konstatere, at det blev brugt flittigere end nogensinde: Alene i voksenudlånet var der hver dag 1000 udlån. Dertil kom de flittige børnelånere, filialerne, afdelingen på Nørretorv og bogbussen. Og apropos børnene: Det var blevet almindeligt at lave særlige arrangementer for de yngste lånere, og i marts havde børnebiblioteket sit hidtil bedste arrangement, da 150 børn i tre kvarter lyttede til den græske sanger Marinos og hans guitar. For 7,5 mio. kroner kvadratmeter Sammenligner vi med billeder fra 1957, må man unægtelig konstatere, at der er blevet trangt i det nye, gamle udlånslokale i de mellemliggende knap 20 år. Adskillige reolfag var blevet skudt ind for at skaffe plads til de mange bøger, og et stort moderne kartotek fyldte også godt op. Forrest i billedet er det bibliotekar Agnete Bang, der sidder på spring til at hjælpe og vejlede lånerne. Der var blevet snakket om det længe, nu skulle det være: Bibliotekets udvidelse blev omsider sat på skinner. 7,5 mio. kroner ville det koste at udvide med 1250 kvadratmeter. Der skulle bygges ud mod Bindslevs Plads, men selv om politikerne behandlede sagen nu i 1975, kom byggeriet først i gang i 1977. Det var helt efter planen. Langtidsplanen. Det kunne biblioteket sagtens leve med, for nu skete der da noget. Tålmodigheden havde været stor, for de første planer var blevet lagt tilbage i 1970 med ambitiøse tegninger og studier af nye biblioteker over hele landet. Det oprindelige projekt havde imidlertid i 1973 lidt skibbrud på grund af politisk uenighed og sparetider. I 1977 blev skurvogne kørt på plads og betonkanoner i stilling. Men først skulle udvidelsen ned på tegnebrættets papir, og det gav anledning til visse overvejelser. Daværende stadsbibliotekar Povl Skov husker: "Tilbygningen skulle være i én etage og med delvis kælder. Det gav mig lidt spekulation - jeg så for mig 1250 kvadratmeter med fladt tag, det ville nemt komme til at ligne en skotøjsfabrik. Jeg drøftede mine bekymringer med arkitekt Storgaard Madsen, som udmærket forstod mig. En tidlig morgen ringede han hjem til mig. "Nu tror jeg nok, jeg har det", lød meldingen. "Kommer straks", sagde jeg og fór afsted. Det var nok eneste gang, jeg er taget hjemmefra uden morgenmad. Vel ankommet til tegnestuen, så jeg hans forslag. Han havde foldet den meget store tagflade op i fire tagrygge, parallelle med den gamle hovedbygning og med nogenlunde samme taghældning. Jeg sagde omgående top, og han kunne fortsætte projekteringen". To bunkers i bibliotekets have blev fjernet, for beskyttelsen af silkeborgensere skulle nu flyttes ned i den nye bygnings kælder. Hele området blev til én stor byggeplads. Den nye bygning skulle have voksenudlån, læsesal og avis-område, og desuden skulle hovedindgangen flyttes. Efter en lukkeperiode på tre uger kunne de nye smukke lokaler tages i brug i sommeren 1978. Huset blev særdeles vel modtaget af både lånere og kolleger fra nær og fjern. Ikke mindst de elegante og dristige rørkonstruktioner, der bar taget, syntes mange var spændende. Billedet er i øvrigt lidt af et "personalebillede" for fra venstre ses bibliotekspedel Jens Vagn Johansen, byggeriets arkitekt Mogens Storgaard Madsen, afdelingsbibliotekar Per Hofman Hansen (bag lampen), vicestadsbibliotekar Ib Madsen og stående ved siden af ham, bibliotekar Lis Nielsen. Siddende ved bordene ses bibliotekarerne Annette Helding Rasmussen og Agnete Bang. Det var en lang rejse frem mod et tidssvarende bibliotek, der var ved at være slut, og i sommeren 1978 kunne lånerne tage det nye bibliotek i brug. De langstilkede glas blev dog i skabene endnu nogle måneder, for der skulle lige ventes på musikken. Tonerne kom på plads midt i november, da musikbiblioteket blev åbnet i den gamle udlånssal. I de nye rammer kunne lånerne fremover vælge mellem 15.000 plader og 4000 kassettebånd. Det var fine forhold, specielt når man huskede, at musikbiblioteket i 1976 var blevet foreslået nedlagt af besparelsesgrunde. Det havde den gang givet en del debat, bl.a. havde lærerstuderende indsamlet underskrifter mod forslaget. Og musikbibliotekar Peter Birk kunne konstatere, at den megen snak havde givet gratis reklame og fået udlånet til at stige kraftigt. Den gamle fløj ud mod Hostrupsgade var efter tilbygningen blevet lukket land for lånerne. Her blev indrettet kontorer for administrationen. Til gengæld kunne lånerne glæde sig over, at langt flere bøger rykkede fra magasinerne og ind på hylderne. Musikbiblioteket havde fået bedre forhold, børnebiblioteket fik mere plads med speciel afdeling for de mindste børn, og voksenudlånet var med sine 800 kvadratmeter nu to en halv gang større end tidligere. Da musikbiblioteket igen "kom hjem" fra sit eksil hos varmeforsyningen, kunne det nærmest svømme i plads. Ikke mange biblioteker i det ganske land kunne bryste sig af at have så velforsynet og så stor en musikafdeling, men brugerne nød det til fulde. Nu i år 2000 indgår "musikken" og lokalet i det nye Oplevelses-område. Foto: Jens Anker Tvedebrink 1987. Var der så ikke grund til at feste? Jovist. Dagen blev sat til den 19. november 1978, der var 60 års dagen for nedlæggelse af grundstenen til den gamle hovedbygning. Receptionen var nu ikke en fest, men derimod en stilfuld affære med 100 gæster og en hilsen fra kulturminister Niels Mathiasen, overbragt af departementschef Perch-Nielsen. Han mente, at indvielsen i sig selv var et udtryk for, at i Silkeborg skete der noget. Ingen modsagde ham. Lige så flink var Bibliotekstilsynets direktør, Kr. Lindbo-Larsen, der mente, at Silkeborg på ny viste sig som én af pionererne inden for biblioteksvæsnet. Ham var der heller ingen, der modsagde. Tage Jensen og Povl Skov udtrykte klart, hvad dette handlede om: "Med dette projekts gennemførelse er der skabt gode forhold for både personale og lånere", sagde den fungerende borgmester. Og stadsbibliotekaren fulgte op med at sige, at "vi nu har fået et hus, der er fantastisk velegnet til netop vort formål, og for både medarbejdere og kunder er det en stor dag". Alle drog et lettelsens suk, for som kulturudvalgsformand Juditthe Boock sagde: "Dette projekt har gennemgået alle de trængsler, som et offentligt projekt overhovedet kan komme ud for". Tre gamle bygninger og en ny var blevet til en helhed, og der var mange roser til arkitekterne Mogens Storgaard Madsen og Edvin Madsen. Fra knap 900 kvadratmeter var biblioteket nu kommet op på mere end 2100 bebyggede kvadratmeter. Og ved indvielsen blev det endnu en gang slået fast, at nu skulle der altså ses på forholdene i den nordlige bydel. Her var der meget stor søgning til Nørretorv-filialen, og pladsen var for trang. Utilfredsheden rumlede i Alderslyst. 1980-1990. Fra bibliotek til kulturforvaltning Publiceret af Silkeborg Biblioteks Forlag 6. februar 2000 Til Silkeborg Biblioteks forside