Historien om et bibliotek gennem 100 år Silkeborg Bibliotek 1900 - 6. februar - 2000 1900-2000 Silkeborg Bibliotek 100 år 1947-1970 I kunstens og kulturens tegn 1900-1916 Pionertiden 1970-1980 Musik skal der til og mere plads 1916-1934 En ny æra og en stor tid 1980-1990 Fra bibliotek til kurturforvaltning 1935-1946 Børnebibliotek og verdenskrig 1990-2000 Fanget i nettet? 1947-1970 I kunstens og kulturens tegn Personalets udflugt til Frederik VII's høj den 3. maj 1952. Yderst til venstre ses bibliotekar Povl Skov, stående i midten overbibliotekar Peder Nielsen og siddende forrest til højre, børnebibliotekar Bodil Skov. 1947 skete der noget afgørende - ikke for biblioteket, men for undertegnede Povl Skov: Pr. 1. marts blev jeg ansat som oplandsbibliotekar, en ren ønskestilling og så i dette hus, hvis gode renommé var landskendt. Vel havde jeg i mine tidligere ansættelser (Tønder, Lemvig, Nykøbing Falster og Svendborg) ind imellem snuset til dette arbejdsområde. Men ikke nok syntes jeg, så her blev det en ren svir ikke at skulle lave andet. Allerede togturen fra Skanderborg var en speciel oplevelse: efter alle tiders fimbulvinter kørte vi mange steder frem mellem snemure, der ofte tog alt udsyn fra kupévinduet. Og fagligt blev det en flyvende start. Ved ankomsten første morgen fik jeg en kort besked: "Bogvalgsmøde i Gødvad bibliotek fredag aften". Spændt var jeg på den debut, men det gik såmænd nogenlunde, tror jeg. I aftenens løb blev det et fantastisk tøvejr, så ved hjemkomsten (på cykel naturligvis, det var længe før tjenestebilen blev opfundet) var jeg drivende gennemblødt. Det gav omgående en mellemørebetændelse, der kostede 14 dage i sengen - bortset fra det og en brokoperation nogle år senere de eneste sygedage under mine 38 års ansættelse ved biblioteket. Ét kort havde jeg på hånden til mit nye job: som søn af en (lærer og) sognebibliotekar havde jeg arbejdet "på den anden side", det fandt vore brave sognebibliotekarer snart ud af, og jeg havde megen nytte af det. Samarbejde med skolevæsenet Ved skolebiblioteksforeningens generalforsamling i juni 1947 drøftedes oprettelse af en skolecentral, og allerede i november samme år kunne vi glæde os over "en smuk indvielse", som den lokale Socialdemokrat skrev. Centralen fik til huse i ovenlyssalen på bibliotekets 1. sal, hvor der tidligere havde været museum og kunstudstillinger. Skolecentralens formål var bl.a. at præsentere en permanent udstilling af lærebøger og være et pædagogisk udlånsbibliotek for lærere m.fl. Fra 1962 drev biblioteket en båndcentral, der tog sig af opgaven at forsyne kommunens skolevæsen med lydbånd. En ny "Fælleskommunal samling" af klassesæt til afløsning af den samtidig ophævede skolebiblioteksforening blev søsat i sommeren 1965. Det var begyndelsen til vore dages Amtscentral. Vi har altid levet i en slags permanent forlovelse med skolevæsenet. Asger Jorn holder sin tale i anledning af overdragelsen af de tre billeder, Af den stumme Myte, opus 2 og 7 og Livshjulet, til Silkeborg Bibliotek. Blandt gæsterne ses fra højre hans mor, Maren Jørgensen, biblioteksudvalgsformand Storgaard-Jensen, byrådsmedlem Carla Poulsen og overbibliotekar Peder Nielsen. 10. september 1953. Foto: Niels T. Søndergaard. Af den stumme myte I september 1953 modtog biblioteket en stor og højst usædvanlig gave: maleren Asger Jorn skænkede os sine to store malerier "Af den stumme myte" opus 2 og 7 samt "Livshjulet", og hele biblioteksbestyrelsen var naturligvis mødt op til overdragelsen. Jorn holdt ved denne lejlighed en tale og sagde bl.a.: "Det er ikke en betaling for udvist venlighed fra byens side, det eneste jeg overhovedet har at takke byen for er, at man vil overtage min kunst på et så ærefuldt sted". Det havde i mange år været en kendt sag, at Peder Nielsen og fotografmester Johannes Jensen var de to, der støttede og opmuntrede Jorn i de første (og mange) vanskelige år. I kølvandet på ophængningen kom snart lange læserbreve med publikums reaktion. Ikke uventet indeholdt flere af dem hidsige udfald og negative udladninger. Kritikernes bannerfører var Laurs Laursen, Rustrup, mangeårig trofast låner, kendt som hyppig kronikør, også fra en lang stribe causerier under titlen "Breve fra landet" i hans hoforgan Politiken. En ægte radikaler var han. Det skal dog bemærkes, at han blev bravt imødegået af flere andre læserbrevsskribenter. Billederne hang på læsesalen. Men ved den nedenfor omtalte brand blev "Livshjulet" meget svært beskadiget og var i de følgende år deponeret på kunstmuseet "som studiemateriale". Museumsinspektør Troels Andersen fik imidlertid nys om en ny metode til at redde brandskadede malerier. Livshjulet kom på konserveringsanstalten og blev her gennem en fantastisk og kompliceret indsats kaldt til live igen. Natten efter den 30. december 1954 hærgedes biblioteket af en voldsom brand. Som sædvanlig holdt vi dengang - bortset fra 3. juledag - lukket mellem jul og nytår. Det betød grundig rengøring, herunder den halvårlige fernisering af trægulvene. Da vore rengøringsdamer tidligt om morgenen den 31. december kom for at lægge sidste hånd på værket og rulle kokosløberne ud, slog en kvælende røg ud, da de låste sig ind. Det skal tilføjes, at brandårsagen var klude fyldt med linolie, en regulær brandmaskine som brandfolkene sagde. Heldigvis lå brandstationen lige ved siden af, og ilden blev hurtigt slukket. Brandmandskabet sagde, at i et sådant tilfælde plejede de at kravle på hænder og knæ, men her måtte de kravle på maven, så varmt var det. Bygningen var heldigvis forsynet med forsatsvinduer, og de holdt, så det var en brand i en konservesdåse. Og til alt held havde ilden ikke nået luftkanalerne til første sal og videre op - i så fald var hele bygningen gået op i flammer. Men et sørgeligt syn var det, og frygtelig sodsværtet var der overalt. Natten mellem den 30. og 31. december 1954 hærgedes biblioteket af en voldsom brand, der betød at 6.019 bøger måtte køres på lossepladsen. Efterfølgende fulgte et stort oprydningsarbejde, afrensning af bøger og retablering af bibliotek. 6.019 bind måtte køres direkte på lossepladsen. Jeg er ellers ikke god til at huske tal, men dette glemmer jeg aldrig! Der forestod nu en kolossal oprydning. Alle bind måtte renses af, og skindrygge blev behandlet med velgørende olie. Og når man kom hjem efter fyraften, fik man at vide, at man lugtede af røg, skønt biblioteket lejede kitler til hele arbejdsstyrken. Efter et par måneders lukning kunne vi omsider åbne et interimistisk udlån i avislæsesalen, hvor tømreren lavede midlertidige reoler af stilladsbrædder beklædt med papir. De stod så tæt, at det egentlig kun var et bibliotek for slanke personer. Heldigvis havde vi ikke underforsikret, så vi fik en nogenlunde rimelig sum udbetalt. Men i rigtig mange år derefter fandt vi stadig spor efter ildens hærgen - og branden førte i øvrigt med sig, at der i bibliotekernes brandpolicer i de følgende år blev opført et beløb til "retablering af kartoteker", et ikke uvæsentligt punkt, der kostede mange arbejdstimer. Men én god virkning havde branden: Den satte skub i forberedelserne til en bygningsmæssig udvidelse, som allerede havde rumlet i en årrække. Sagen gik nu sin gang med den dertil hørende store og lange papirvandring: biblioteksstyrelsen, kasse- og regnskabsudvalget, byrådet. Men det var skam ikke nok, der skulle mere til: Byggetilladelse fra boligministeriet, statslån og materialebevilling, og det var virkelig svært i de tider. Underhånden fik jeg at vide, at et afslag lå klar i boligministeriet, men påhæftet et notat om, at det ikke måtte afsendes, før boligministeriet havde haft en samtale med undervisningsministeren. Og det var Julius Bomholt, opvokset i Alderslyst og en nær ungdomsven af Peder Nielsen - og sagen gik i orden. Sådan fungerer den sunde korruption! Byrådets endelige godkendelse kom, og så kunne det hele gå i gang. Rejsegildet, med øl og pølser og wienerbrød, holdtes 12. september 1956 i tilbygningens kælder (det kommende magasin). Den mest bemærkelsesværdige tale holdt murermester Gustav Hansen, bror til den i bibliotekskredse navnkundige folketingsmand R. Lysholt Hansen. Han sagde: "Jeg vil ikke takke for arbejdet, for jeg har ikke fået det, men taget det i vild licitation". Han havde i sin tid som murersvend arbejdet på biblioteksbygningen i 1918-20, og han ville have arbejdet - og det kom så os tilgode. Udlånssalen (1957) var karakteriseret ved masser af lys og plads. Møblerne var i tidens stil malet i lyse farver, de var lette og fremstilet af stålrør og dampbøjet teak. Fra det store vindue i gavlen kunne man kigge ud i bibliotekshaven - et vue der forsvandt med tilbygningen i 1978. Amtmand Schau, biblioteksdirektør Robert L. Hansen og overbibliotekar Peder Nielsen ved indvielsen 22. november 1957. Indvielsen fandt sted 22. november 1957 med et nydeligt kaffebord på den nye læsesal. Daværende biblioteksdirektør Robert L. Hansen, der holdt en af indvielsestalerne, spurgte mig på et tidspunkt, hvem den herre var. "Det er amtmand Schau", svarede jeg, som sandt var. "Sjav", sådan kan man da ikke hedde, reagerede Robert L. Hansen forundret. En af vore gode håndværkere, malermester Alfred Knudsen, havde sågar skrevet en sang til dagen. At vi i de følgende år havde en mængde besøg af kolleger og biblioteksudvalg, er det vist ikke nødvendigt at sige. Men der var snart mere på trapperne. Allerede i september 1952 kunne man i Silkeborg Socialdemokrat læse, at Alderslyst Borgerforening anmodede Silkeborg byråd om oprettelse af en filial af centralbiblioteket. Ideen var ikke moden, endnu, men blev begravet af byrådet. I løbet af sommeren 1959 fik jeg nys om, at der ville blive et lille, men meget velbeliggende lokale på Nørretorv til leje. Så gik muldvarpearbejdet - i dagens sprog: lobbyvirksomheden - i gang. Vi udarbejdede et etablerings- og driftsbudget. Biblioteksbestyrelsen indstillede i fuld enighed 13. november 1959 sagen til byrådets godkendelse. Byrådet godkendte, og så fik vi ellers travlt! Alt gik som smurt med hensyn til håndværkere, leverandører og alt muligt forberedende arbejde - og 5. januar 1960 kunne vi holde en hyggelig og fornøjelig indvielse. Det må vist være den hurtigst etablerede biblioteksfilial i kongeriget! Det var faktisk gået så hurtigt, at flere af indvielsesgæsterne fik malerpletter på tøjet - men malermester Vendeltorp var klar med rensevæske og en ren klud, så jakkerne blev rene, og alt var idel fryd, som aviserne skrev. I 1970 kunne Nørretorv-filialen genåbne efter et par måneders ombygning og udvidelse. Det gav plads til en børneafdeling, som der ikke havde været mulighed for på de 71 m2, der havde været til rådighed siden åbningen i 1960. Stadsbibliotekar Povl Skov overtog som chef sin forgængers hyggelige kontor. En af de faste traditionerne var at pynte til jul. Også overbibliotekaren tog del heri. Biblioteksåret havde to omdrejningspunkter: Det ene var den årlige revision af bogbestanden - sådan noget havde man dengang. På sidstedagen - som altid var en lørdag - mødtes man om eftermiddagen foran Peder Nielsens privatbolig, og så gik det ellers "naturligvis på cykler" ud til et af omegnens gode traktørsteder. Først en tur i skoven (Peder Nielsen altid med botaniserkasse og myggenet) og derefter det store opulente kaffebord med boller og basser. Den anden begivenhed var julepyntningen på børnebiblioteket. Man mødtes alle mand af huse tidligt på aftenen, og så gik det ellers løs med at klippe og klistre et par timer inden kaffebordet med alt godt. Og flot blev børnebiblioteket, det samlede mange beundrende blikke i de kommende uger. Aftenen sluttede med, at alle løb i en lang kæde hele huset rundt under afsyngelse af "Nu har vi jul igen". En tradition der stadig håndhæves. Festligt og muntert var det. Den 4. oktober 1960 havde børnebiblioteket 25-års jubilæum. Som Aften-Posten skrev: "Ved fru Ehlern-Møllers død i december 1957 var det helt naturligt, at assisterende børnebibliotekar fru Bodil Skov blev hendes efterfølger. Bodil Skov har videreført traditionerne og føjet nye til. Hun er utrættelig i sit arbejde for at skabe de bedste vilkår for det store og meget påskønnelsesværdige arbejde, der udføres på børnebiblioteket". Jubilæet markeredes ved en festlig morgenkaffe-sammenkomst på børnebibliotekets læsesal med mange taler. Også centralbibliotekets bogbil havde sit 25 års jubilæum samme år. Øverst svinger børnebibliotekar, fru Bodil Skov det gamle gummistempel, og nederst giver hun to lånere gode ideer til bøger som julegave. I marts 1961 indførte vi en besøgstjeneste for handicappede med hjælp fra de 4 spejderkorps. Premieren opnåede at komme i radioens børnetime, tilrettelagt af Hans Arne Hansen, der fra sin seminarietid kendte biblioteket udmærket. Og i efteråret 1961 rullede så børnebogsugen af stabelen, med arrangement og udstillinger af mange slags. "Børnebogsugen blev en succes i Silkeborg", skrev Silkeborg Avis. Børnebogsugen 1966 skulle naturligvis også markeres, og det blev den på fornem vis. Med en blanding af dygtighed og held var det lykkedes os at få fat i Astrid Lindgren, der kom, så og sejrede. I gæstebogen skrev hun: "Astrid Lindgren, full av fröjd över Silkeborgs barn, som de visade sig i Børnebogsugen 1966, tackar för all vänlighet og hjärtlighet under besöket i Silkeborg". Juditthe Boock Jeg kan ikke skrive denne fremstilling uden et par ord om kulturudvalgets mangeårige energiske formand, viceborgmester Juditthe Boock. Ved kommunevalget i 1958 fik hun sæde i kulturudvalget (dengang biblioteksbestyrelsen) som næstformand og rykkede op i formandsstolen, da dens hidtidige indehaver viceborgmester Anker Henriksen gik af. Denne post bestred hun indtil 1986, da hun trak sig ud af byrådsarbejdet. I ca. et kvart århundrede kørte vi et fint parløb, et parløb som i hvert fald både dansk biblioteksvæsen, Silkeborg Bibliotek og jeg havde megen glæde af. Juditthe Boock var en entusiastisk, altid velorienteret formand. Det resulterede i, at hun snart blev valgt ind i Danmarks Biblioteksforenings hovedbestyrelse og blev formand for den kommunale gruppe A. Som et tydeligt tegn på hendes politiske, organisatoriske og menneskelige kvaliteter kan jeg nævne, at jeg af kolleger på Danmarks Biblioteksforenings årsmøder er blevet spurgt: "Kan vi ikke købe Juditthe?". Det mest beundringsværdige ved Juditthe var, at hun ved sin afgang i 1986 var den samme ildsjæl for biblioteksvæsenet, som hun var 25 år tidligere. Hvad man også kan opleve... Midt i det hele havde hverdagen heldigvis stadig sine pudsigheder. Et klip fra Silkeborg Avis i december 1963 fortæller: "En lille dreng kom farende op på børnebiblioteket i Silkeborg og bad om børnebibelen. Da han efter endt læsning afleverede den, spurgte han: "Har I ellers nogle bøger, hvor de slås lige så meget som i den her?". En anden pudsig ting kan berettes fra læsesalen. En borger ringede og ville vide, hvor mange hotelværelser der er i Chicago. Meget fornuftigt sagde vi: "Spørg på Turistbureauet". "Jamen, det er jo os", lød svaret. I februar 1965 fik min forgænger Peder Nielsen, der nu var byens museumsleder, ideen til et "Ugens billede" på biblioteket. Vi tog imod med kyshånd og startede med et flot farvelitografi af Asger Jorn - hvem ellers! Det blev starten på en lang stribe ophængninger af grafik fra kunstmuseets righoldige samlinger. Man skal vare sig for selvros. Men jeg kunne ikke stå for denne notits af "Udkigsmanden" i Silkeborg Avis: "Her sender jeg en simpel bonderose, vær så venlig at samle en buket af vort sprogs smukkeste blomster og send den til det samlede personale på Silkeborg Bibliotek, skriver "En låner" til mig. Få steder i byen er luften så fin - så stille og ren, som på biblioteket, og få steder får man så høflig, så diplomatisk en behandling som der, og det har ikke noget med en tyk tegnebog eller stjerner og bånd at gøre. Nævner man ønsker om at låne en bestemt bog, som er udgået og vanskelig at skaffe, ja, så skaffer man den frem. Og står man så med en sådan bog i hånden og knuger den ind til sig med forventningens lille glæde, så er det, som om forståelsens glæde lyser en i møde - så er det den samme forståelse. Giv dem blomster! De glæder mange mennesker". Sådan en karakteristik kan da ikke undgå at stimulere arbejdsglæden! Bibliotekets gæstebøger Vi har alle dage haft besøg af en masse bibliotekskolleger og kommunalfolk fra alverdens lande. Derom vidner bibliotekets gæstebøger, som falder i to dele: Først en fin dug med gæstens eget navnetræk skrevet med håndskrift og derefter sirligt broderet med garnfarve efter gæstens eget valg. Den dækkede årene 1940-57. Inden udvidelsesindvielsen i 1957 bestilte Peder Nielsen hos vor bogbinder en rigtig gæstebog, stor og fin, i grøn oaseged med guldsnit og tredobbelte bordurer i guld. Det ville føre alt for vidt her at begynde opremsning af de virkelig mange store og små koryfæer der har skrevet i den - men det er dejlig og hyggelig læsning for en, der var med fra bogens første dag. En enkelt hilsen kan jeg dog ikke dy mig for at gengive. Fra en japansk universitetsbibliotekar, der havde gjort sig den ulejlighed at lære dansk: Kær hr. overbibliotekar Povl Skov! Jeg siger mange gange takker for Deres venlig modtagelse og samtalte sanne mange ting, også jeg skal fortæller med min ven Takashi Ariyama om den dag og Silkeborg Bibliotekets god arbejde for kommunes folker. Jeg har glemt at tage en ting med som skrift mit navn på heftet, hvis find vær så venlig at sende til Tokai Universitet i Tokyo med almindelig post, her sender jeg frimærke til post. Med venlig hilsen Hirond Hirabayashi Formanden for Dansk Forfatterforening, Else Faber holdt festtalen, da Hans Jørgen Nicolaisens buste af Albert Dam blev afsløret. Den 19. oktober 1969 afsløredes i bibliotekets forhal en bronzebuste af forfatteren Albert Dam på hans 89 års fødselsdag. Busten var mesterligt udført af Hans Jørgen Nicolaisen på grundlag af en række studiebesøg i forfatterens hjem. Albert Dam boede de sidste mange år af sit liv i Silkeborg og var iøvrigt en hyppig gæst på biblioteket. Borgmester Ernst Thomsen holdt afsløringstalen. Busten stod på en sokkel i bibliotekets hovedindgang, og jeg skal sent glemme Albert Dam, da han stående lige foran busten, holdt sin 10 minutters takketale med de hornede hænder raspende på soklen. Trods de 89 år, stadig vital og gnistrende. Også forfatterkollegerne Else Faber og Per Højholt havde ordet. 1970-1980. Musik skal der til og mere plads Publiceret af Silkeborg Biblioteks Forlag 6. februar 2000 Til Silkeborg Biblioteks forside