Silkeborg Bibliotek 1900 - 6. februar - 2000
| 1900-2000 Silkeborg Bibliotek 100 år |  |
1947-1970 I kunstens og kulturens tegn |
| 1900-1916 Pionertiden | |
1970-1980 Musik skal der til og mere plads |
| 1916-1934 En ny æra og en stor tid | |
1980-1990 Fra bibliotek til kurturforvaltning |
| 1935-1946 Børnebibliotek og verdenskrig | |
1990-2000 Fanget i nettet? |
1980-1990 Fra bibliotek til kulturforvaltning
Biblioteket som forlægger
Under et praktikophold fra biblioteksskolen i 70'erne udarbejdede Nanna Hoeg Dreyer en lokalhistorisk bibliografi. Den blev smukt skrevet ind på en IBM skrivemaskine med kuglehoved, så den var lige til at forsyne med forside og så udgive. Det skete i 1978. Titlen var "Litteratur om Silkeborg By 1846-1976", og det blev første udgivelse i en særlig skriftserie under Silkeborg Biblioteks Forlag. Siden er det blevet til en række udgivelser i skriftserien, således er nærværende udgivelse om bibliotekets første 100 år skrift nr. 20. Dertil kom udgivelsen af videofilmen om Silkeborg: "En by i blåt og grønt" i 1997, og siden kom også udgivelser, der kun var tilgængelig over internet. En del af bøgerne blev udgivet i tæt samarbejde med Silkeborg Bogtryk, der stod for produktion og som medudgiver. Et eksempel var det hidtil mest ambitiøse værk, jubilæumsbogen "Silkeborg 1846-1996". Andre udgivelser har været bibliografien om Albert Dam, bogen om Silkeborgs gadenavne, Hårup Sande m.fl. |
Et bånd med nyheder
Mikrofilm blev et nyt begreb på biblioteket i 1978. Blandt andet aviser kunne fremover studeres på skærm, og man kunne selv sidde og spole frem og tilbage. Lånerne skulle lige lære at være hurtige på knappen, så avissider fra en uges tid ikke blot forsvandt som en hurtig tåge hen over skærmen. Men når man fandt tempoet, kunne man nu sidde og lade dagene glide forbi, og når den eftersøgte artikel var fundet, var det med at stoppe, og vupti, kom artiklen med et enkelt greb ud som kopi, lige til at tage med hjem.
Med indgangen til firserne gjorde Silkeborg Bibliotek klar til at udvide sin service over for blinde og svagtseende. Idéen var at lave en lokal nyhedsformidling på bånd. En lydavis. Denne nye service skulle efter planen være en realitet fra starten af 1981. Sådan kom det nu ikke til at gå, forberedelserne trak ud, og først i marts 1983 blev første udgave af lydavisen udsendt - med 49 abonnenter fra start. Et tal, der de kommende år blev mere end fordoblet.
Nyheder, serviceoplysninger og debatstof til de 90 minutter blev fundet i Midtjyllands Avis og Ekstra Posten, og Avisen stillede materialet gratis til rådighed.
Ingen kunne være i tvivl om, at lydavisen opfyldte et behov, men der var mange andre behov, for kommunens befolkningsstruktur forandrede sig. Hele Balle-området var blevet stadig kraftigere udbygget, og der blev af kommunalpolitikerne afsat penge til en helt ny filial i Balle-området. Pengene skulle på budgettet for 1981, og for hver krone, Silkeborg selv betalte, ville staten desuden betale to kroner. I det hele taget skulle der ske noget på "den anden side af søen", hvor over halvdelen af kommunens indbyggere nu boede. Men ak, økonomiske kolde vinde blæste i 1980 Balle-planerne ud af budgettet, og i stedet for at etablere nye filialer, fortsatte biblioteket med at nedlægge de allerede dødsdømte filialer.
Til gengæld tog endnu en bogbus sin første tur den 3. november 1980, og den nye bogbus blev betegnet som Danmarks mest avancerede. 600.000 kroner kostede den, og staten tog halvdelen af regningen. Kunstneren Erik Hagens udsmykkede og lod barnet blæse mælkebøtter, så fantasien svævede ind over bussens sider og viden og oplevelse blev spredt som frø over det rullende biblioteks "facade" og videre ud over landskabet. Silkeborg havde nu to bogbusser, der turnerede mellem 32 holdepladser, og som hver indeholdt 3-4000 bøger. Den første bogbus kørte endnu nogle år, indtil den i 1985 blev afløst af en ny bus, udsmykket af den i Paris bosatte kunstner Poul Pedersen. Som specialist i tal og bogstaver lod han alfabetet slynge sig langs bussens langsider.
Silkeborgenserne havde taget det udvidede bibliotek til sig, og lånertallet steg. Søndag den 1. oktober 1984 kom ikke færre end 7-800 på åbent-hus besøg for at se biblioteket "bag kulisserne". Et par hundrede børn oplevede Zamba trylle.
 |
| Børnebiblioteket har altid sydet af liv. Oppe under loftet var der trangt, men hyggeligt. I stueetagen er der lys og luft, og alligevel hygger børnene sig her. Foto: Preben Baltzer, 26. september 1985. |
Børnebibliotekets runde dag
Men det var altsammen fortid. Af lystigere minder var der de år, man samledes om en særlig træhane og et levende lys for at lytte til eventyr. Eller den gang selveste Astrid Lindgren i tresserne kom på besøg for at fortælle om Pippi med de lange strømper. En gang fik børnene kontrolleret deres hænder af lærer Volquartz, for kun renvaskede fingre skulle bladre i bøgerne. Det var den gang, børnebiblioteket også blev benyttet til lektielæsning, og der skulle være ro blandt bøgerne. Nu var børnebiblioteket et levende sted, hvor daginstitutioner kom på jævnlige besøg, hvor der både var film og teater, og hvor antallet af udlån var på over 300.000 årligt. Det blev altsammen fejret med fest og underholdning - og så selvfølgelig en lille udstilling, hvor man kunne se på børnebøger før og nu. |
 |
| Disse billeder behøver næsten ikke ord: Sækkemøbler, tegneserier og luftige træsko - hvad kan man ønske sig mere? I småbørnshjørnet udgjorde en musik-"ufo" det mest avancerede i lyd man kunne tænke sig i 1985. Under denne fantasitallerken kunne børnene have musikken og eventyrene for sig selv. Foto: Hans Jørgensen. |
Leder af børnebiblioteket, Bodil Skov, og stadsbibliotekar Povl Skov valgte i foråret 1985 at sige farvel, og det blev gjort på rette vis. Povl Skov erindrer:
"Vi havde inviteret hele personalet og udvalgets medlemmer til morgenkaffe i den daværende lokalsamling, og det blev en både hyggelig og munter affære. Musikbibliotekar Mogens Larsen havde etableret et sangkor til dagen. Han bad mig dirigere og overrakte mig højtideligt en banan som dirigentstok. For, som han sagde: "Du har jo alle dage været en hård banan". Efterpå talte både den utrættelige udvalgsformand Juditthe Boock og min gode ven og efterfølger, Peter Birk, gode ord, der varmede os."
Midtjyllands Avis kom på besøg for at få et afskedsinterview. "Vi har haft et godt biblioteksliv her", sagde parret til Avisens Anne Margrethe Rasmussen, (Ami). Bodil og Povl Skov blev blandt andet spurgt, om ikke lånerne kunne betale en skilling for at låne på biblioteket? "Nej", svarede de som med én mund. Ægteparret kunne sige farvel til et bibliotek, der med 26,4 udlån årligt pr. indbygger havde udviklet sig til at være det mest benyttede i Århus Amt. Men en udvidelse af den 25 år gamle afdeling på Nørretorv var stadig bibliotekets største ønske, sagde den afgående stadsbibliotekar.
Syv nye Partnere
 |
|
|
| Stadsbibliotekar Peter Birk havde i en årrække måske husets dejligste kontor beliggende hvor den oprindelige indgang mod Hostrupsgade havde været indtil 1978. I forbindelse med den store bygnings- og organisationsændring i 1999/2000 måtte også chefen tage til takke med mere ydmyge lokaler oppe under taget. | ||
Der skete hele tiden nyt. "Projekt Erhvervsservice" skulle i 1986 forsøge at sælge biblioteket til det lokale erhvervsliv. Gennem folkebibliotekernes fælles edb-program "Basis" og diverse databaser, kunne biblioteket meget hurtigt give virksomhederne forskellige oplysninger om markeder, forskning, standarder, normer, regler og meget mere. En bibliotekar skulle udelukkende tage sig af denne nye service, og der skulle være tale om et tre-årigt forsøgsprojekt. Og så skulle loftsetagen udnyttes. 200.000 kroner blev bevilget, og de blev brugt til at indrette mødelokale, frokoststue og kontor.
 |
| På Bibliotekets Dag den 10. september 1987 kunne elever og lånere få en forsmag på fremtiden. Det elektroniske kartotek var født. En computer var koblet op til en fjern database i København, og man kunne slå op, hvad landets biblioteker havde af bøger - og lave litteraturlister - sådan, helt automatisk. Fagre nye verden! Foto: Preben Baltzer. |
Det var starten på en voldsom edb-udvikling. Snart ville edb overtage en række funktioner, og selve hjertet, kartoteksskabene, var i farezonen. De karakteristiske skuffer, hver især med kort i tusindvis, som man kunne bladre igennem, skulle ad åre helt overflødiggøres. Måske allerede i 1990. Det lød som en trussel mod selve lugten af bibliotek...
En kulturfaktor på Hostrupsgade
Hele vejen op gennem firserne slog Silkeborg Bibliotek sit navn fast som kulturfaktor. Fra 1978 til 1990 var biblioteket kulturforvaltning, mens skoleforvaltningen var på rådhuset. Det betød aktiv medvirken til oprettelse af blandt andet Den Kreative Skole, musik-øvestedet Lydpotten, Center for Rytmisk Musik og Bevægelse og Teatersamrådet. I denne periode var biblioteket med til at forvalte og indstille til politikerne, og en del af sekretærfunktionen blev på biblioteket også de kommende år. Hermed var det ved at være slut med firserne, og biblioteket listede ind i et årti med voldsom udvikling inden for informationsteknologi. Et årti, hvor "IT" blev et mantra, og hvor biblioteket selv tog nogle gevaldige spring ind i en ny teknologisk tid. Så meget, at Silkeborg blev foregangsbibliotek på IT-området.
Måske var tre nyheder i 1989, på kanten af det kommende spændende årti, ganske symptomatiske for spændvidden i de udfordringer, der ventede lige om hjørnet:
Lyrikhjørnet med digte og plads til fordybelse. Ungdomshjørnet med caféstil, tegneserier samt bøger og tidsskrifter for unge. Og endelig Bibliotekets Erhvervsinformation, tilsluttet internationale erhvervsdatabaser og et direkte resultat af det tre årige forsøgsprojekt med særlige tilbud til erhvervslivet.
 |
| I dette meget smukke ungdomshjørne, kaldet "Skakbrættet", nyindrettet i 1989 og i moderne hidsige, men elegante farver, blev kimen til en ny ungdomskultur i børnebiblioteket lagt. I løbet af ganske få år vandt de første Amiga-computere indpas, så lagde lokalet ryg til et multimedieværksted med al moderne elektronisk udstyr og software, og sidst er her nu livlig aktivitet i internetcafeen med chat, mail og web-produktion. Foto: Jens Anker Tvedebrink. |
I Sejs lukkede biblioteksfilialen på skolen. Den 20. december 1989 var sidste åbningsdag. God jul og farvel, sagde bibliotekar Ronald Christensen og gav et krus glögg til afsked. Sammen med det nye år kom bogbussen til Sejs, og den sidste filial i omegnsbyerne var lukket. Kragelund var blevet lukket året før.
1990-2000. Fanget i nettet?
Publiceret af Silkeborg Biblioteks Forlag 6. februar 2000
Til Silkeborg Biblioteks forside