|
Poul Vad
Forfatter og kunsthistoriker
(Biografi, 2)
Af bibliotekar Agnete Bang
Poul Vad redigerede i årene 1961-64 kunsttidsskriftet Signum. Her ses 2. årg. nr. 3 med omslag af Albert Mertz.
I studietiden skrev han flere digte, som blev offentliggjort i tidsskriftet Heretica, og i 1956 debuterede han med digtsamlingen Den fremmede dag. Men han betragter selv romanen De nøjsomme (1960) som sin egentlige debut. Prosaen var hans element.
Samtidig begyndte også det kunsthistoriske forfatterskab, nemlig med en lille monografi om Vilhelm Hammershøi (1957). Det blev siden fulgt op af andre monografier om bl.a. Ejler Bille, Henry Heerup og Erik Thommesen.
I perioden 1961-64 var han redaktør af kunsttidsskriftet Signum, og fra 1965 blev han konsulent for Holstebro Kunstmuseum. Her ydede han en stor indsats for kunstmuseets opbygning og var med til at gøre Holstebro kendt som en kulturby, ikke mindst på grund af Giacometti-figuren Kvinde på kærre (1966), som sammen med andre modernistiske kunstværker blev pejlemærker for byen og kunstmuseet. Ansættelsen varede til 1981.
Sideløbende videreførte han sit litterære forfatterskab. I 1967 udkom Taber og vinder, en roman som henter sin inspiration - hvad angår de ydre rammer - dels fra et ophold i Paris (1962), dels fra ansættelsen på Statens Museum for Kunst. Romanen er tredelt og er i 2003 blevet udgivet igen på forlaget Arena, nu som tre romaner med titlerne Dagene, Døgnet og Døren. Poul Vad sad i mange år i bestyrelsen for Arena, forfatternes forlag, og ligeledes i Arkiv for ny litteratur, som havde til huse på Hald Hovedgård. Han gjorde en stor indsats for at få oversat nyere udenlandsk litteratur og introducerede nye franske forfattere, bl.a. Ferdinand Celine, for et dansk publikum.
Dagen før livet begynder (1970), der foregår i en militærnægterlejr, har nogle gennemgående figurer fra de to foregående romaner, og med den afsluttes den 'eksistentielle' fase - ifølge den hollandske litteraturhistoriker Henk van der Liet. Han er den litteraturkritiker, der har beskæftiget sig mest indgående med Poul Vads forfatterskab. De tre øvrige faser, som van der Liet inddeler forfatterskabet i, er først 'den lyriske' og siden 'den fantastiske' og 'den kunstkritiske/essayistiske'.
Med middelalderromanen Rubruk (1972) begynder den mere fantasifulde fase, som i 1978 fortsættes med den store fabulerende fortælling Kattens anatomi, hvor Poul Vad med et gavtyveglimt i øjet viser, at tilværelsen er forunderlig og fuld af eventyr, selvom de ydre omstændigheder blot er nogle menneskers rejse i en togkupe fra Silkeborg til Hammerum. For bogen modtog han Det danske Akademis store pris i 1979. I 1981 fulgte Galskabens karneval, som ifølge Vad ikke en nøgleroman, men snarere en satirisk kommentar til den herskende kunstscene.
I essayet Højtidelig erklæring - stadig fra essaysamlingen Knudepunkter - kommenterer Vad sit eget forfatterskab og langer bl.a. ud efter de kritikere, som undertiden ikke helt har forstået ham. Han slutter af med følgende erklæring:
De nøjsomme er ikke en generationsroman.
Taber og vinder er ikke en psykologisk udviklingsroman.
Dagen før livet begynder er ikke en roman om unge menneskers udvikling og om livet i en militærnægterlejr.
Rubruk er ikke en historisk roman (og slet ikke en dokumentarisk sådan).
Kattens anatomi er ikke en fantastisk roman.
Galskabens karneval er ikke en nøgleroman.
Alle der hævder det modsatte er dårlige læsere, svindlere og bagtalere.
|
I firserne arbejdede Vad på det, der blev hans folkeligt set mest populære værk, nemlig den store monografi Hammershøi. Liv og værk (1988) og i resten af forfatterskabet blev det kunstkritiske dominerende, nemlig i form af en lang række essaysamlinger, hvoraf de vigtigste er Bristepunkter (1992), Knudepunkter (1993), Nord for Vatnajøkel (1994), Det springende punkt (1997) og Drømmebyer (2003), som er en smuk blanding af noveller og essays relateret til tiårsperioderne op mod årtusindskiftet.
Det er interessant at bemærke, at selv om Poul Vad var meget internationalt orienteret og havde litterære forbilleder som Tjekhov og Borges, så fandt han også inspiration hos hjemlige forfattere og nævner flere gange sin forbundethed med både Jørgen Nielsen og Albert Dam. I en forfattersamtale med Peter Seeberg omtaler han sin beundring for den koncentration og nøgenhed hvormed Jørgen Nielsen skildrer sin hovedperson i Dybet og om Albert Dam fortæller han, at han straks fik øje på ham og derfor har hans værker i førsteudgaver. "Tætheden i hans prosa, den måde at bygge prosaen op - helt tæt på sanselige oplevelser, iagttagelser, fornemmelser - som han gør så tæt, at den samtidig får næsten symbolsk karakter. - - - Det spillede en stor rolle for mig."
Poul Vad nåede inden sin død at færdiggøre endnu en samling, Kunstkritiske forsøg, der er en udsøgt essaysamling med en lige vægtning af kunst, litteratur og film . Filmen var en tredje kunstart, som havde Vads store interesse. Men som han udtrykker det:
"Inspirerer billedkunst, film og musik mig som forfatter? Sikkert, men mest indirekte. Det er sproget og skriften der har kaldt på mig; har bestemt mit liv."
Poul Vad døde den 18. august 2003.
Bibliografi. Litteratur og links om Poul Vad.
|
|
Silkeborg by og egn 
