|
Poul Vad
Den fremmede dag. Digte
Af lektor, cand. mag. Dorte Fogh
Helle Thorborgs
omslag til Den fremmede dag fra 1956.
|
|
Maleri af Asger Jorn
Det mægtige moderlegeme
Som opslemmet dynd og blod,
Den lille mand som en flamme
Ved Kvindelegemets fod.
Skødets myte og mørke,
Kroppens bjerggrå massiv
Med brysternes to laviner -
Giver af angst og liv.
Poul Vads digt om Asger Jorns maleri, Femelle Interplanétaire, refererer til en personlig oplevelse af maleriet. Digtet står centralt i digtsamlingen Den fremmede dag fra 1956, der er hans debut som forfatter, men han havde allerede i 1951 udgivet digte i tidsskriftet Heretica. Digtet Maleri af Asger Jorn handler om modsætninger som f.eks. de to køn, menneske og natur, liv og død, samtidig med at modsætningerne smeltes sammen til en helhed i digtet - og maleriet - uden at livets, dvs. fødslens og kroppens, ellers tabuerede sider fortrænges. Digtet udtrykker en tvetydig opfattelse af kvinden og naturen, som skaber "angst og liv". Denne opmærksomme og nuancerede holdning til hele livet og kunsten er karakteristisk for digtsamlingen - og forfatterskabet i øvrigt.
Selv om vi allerede i Poul Vads første bog finder de motiver, som han senere udfoldede i noveller, romaner, essays og bøger om kunst, udgav han aldrig siden en digtsamling.
Den røde tråd i ungdomsdigtene er det reflekterende menneske, der udtrykker sin opfattelse af et moderne menneskes liv: tilværelsen i storbyen, mødet med det andet køn og kunstens betydning. Digtene viser et iagttagende menneske, som registrerer sin omverden, hvis lyde trænger ind til det følsomme jeg. Oplevelsen af tomhed og fremmedhed blandes med følelsen af fællesskab med andre.
De 27 digte, der er samlet i fire afsnit, har en stilfærdig og afdæmpet rytme, som undertiden understreges af enderim og gentagelser.
I første afdeling præsenteres det lyriske jeg som iagttageren i storbyen. Det er især aften- og vinterstemninger, som tegner billedet. Ensomhed midt i verden og fremmedhed over for andre er nøgleord. Det udsatte jeg spejler sig i kendte mennesker fra samtiden og fortiden. De blev fortæret af tilværelsen, for fortabelse er et eksistentielt vilkår. Jeget drømmer om piger og fastslår samtidigt nøgternt, at der ikke er metafysiske overtoner i tilværelsen. Jeget har kun sin evne til at iagttage og formidle.
Andet afsnit tager udgangspunkt i minder fra barndommen, og derefter bruges bibelens og kunstens personer til at udtrykke menneskets værdier: barndom, familie, det levende liv i verden og kunst. Barnet beskrives som et med sin omverden, mens den voksne er den, der iagttager på afstand, og som samtidig har et behov for at formidle sine indtryk. I digtet Elias, der handler om en af Det Gamle Testamentes profeter, som fortæres af flammer, hedder det:
... O Herre,
Mit hjerte er beredt,
Så spræng det eller gør det
Til forkyndelsens trompet.
Tredje afsnit rummer erotisk betonede digte om et ungt og følsomt menneskes oplevelser af det andet køn. På trods af den elskedes nærvær oplever det lyriske jeg ensomhed. Alligevel lyser glimt af glæde over at være sammen med den udvalgte og glæde over kunst midt i følelsen af forladthed.
I fjerde afsnit, der er kortere end de øvrige, får vi en opsummering af motiverne: storby, fortabelse, ensomhed og fornemmelse af et fællesskab med andre kunstnere.
Digtsamlingen skildrer basale sider af det moderne liv og alment menneskelige erfaringer. Mennesker færdes anonymt i storbyen som "asfaltens gidsler", fremmede for hinanden, men med en drøm om det andet køn. Udadtil er alt pænt og ensartet, men under overfladen flyder byens affald. Langsomt slides man op i det fremmedgjorte liv. Kosmos, krop, kunst og kærlighed er autentiske livstegn.
Det er tydeligt, at digtene er påvirket af den franske forfatter Charles Baudelaires storbydigte, Syndens blomster, fra 1857. Motiver som storby og kærlighed er fælles, men Baudelaires tone er mere aggressiv og dæmonisk. Også Jens August Schades storbydigte har haft betydning for Den fremmede dag, men Vads digte er mere alvorlige.
Poul Vads debutsamling udtrykker stilfærdigt den humanisme, som blev bærende i hele hans forfatterskab. Det er kendetegnende, at kendskabet til de kulturelle forudsætninger og samtidens udtryksformer bliver brugt til en nøgtern forståelse af moderne menneskers vilkår.
LINKS
Den fremmede dag på bibliotekerne
Litteratur om Den fremmede dag
En farvegengivelse Asger Jorns maleri Femelle Interplanétaire kan ses i:
Femelle Interplanétaire findes også som en koldnålsradering i Asger Jorns grafiske serie:
Om Helle Thorborg
|
Silkeborg by og egn 
