Silkeborg i H.C. Andersens dagbøger
H.C. Andersen om Silkeborg, papirfabrikken og familien Drewsen, som han selv har berettet det i sine dagbøger og almanakker.
1859
Egnen ved Silkeborg 1856. Ved Skovriderhuset.
Illustration fra det store billedværk "Danmark". Udgivet af Em. Bærentzen & Co. Lithografiske Institut i København 1856. I den ledsagende tekst, der følger billedet, hedder det:
Nærværende prospekt, der tilhører en blidere årstid [end vinteren, der er tidligere omtalt], er derimod udkastet på den søndre side ved vejen til Them, ikke langt fra det skøntbeliggende skovriderhus. [ Læs mere...]
1859: Fjerde besøg i Silkeborg 21.juni - 4. juli
20. juni 1859 - Link til samme sted i dagbogen på Det kgl. Bibliotek
Horace Marryat
I 1859 gæstede englænderen Horace Marryat (1818-1887) Danmark med henblik på at samle oplysninger til sin rejeguide " A Residence in Jutland". Horace var i øvrigt bror til forfatteren Frederick Marryat, som vi kender fra bl.a. Børnene i Nyskoven og Nybyggerne i Canada.
Kjørt fra Basnæs til Korsøer og med Dampskibet
Gerda, i smukt Veir til Aarhuus; ombord en Propritair
Muus, med Søn, der kjendte godt til Viggo og Hjalmar fra
Skoletid; dem fulgte Salomonsen fra Odense, han er Præst;
vi tog Vogn sammen til Silkeborg; i Aarhuus hilsede paa
mig Hr. Erslev, Lærer ved Skolen; fra Vinduerne kjendtes
jeg af enkelte Damer. Klokken 10½ kom vi til Silkeborg og
da Diligensen var tidligere kommet, var der Ingen at tage
imod mig. Marryats vare her i Hotellet; jeg fik seent om Aftenen
Brev fra Datteren, de reise imorgen tidlig. Drevsen
selv er i Kjøbenhavn.
Tirsdag 21 Juni 1859.
Meget varmt. Besøgt Christian Drevsen,
Bindesbøls og Dr: Jørgensen. Byen er blevet en Deel større,
Raadhuset er nyt og smukt.
Hotel Dania på Silkeborg Torv grundlagt af Jens Heegaard Grabow i 1848. Original i Lokalhistorisk Arkiv, Silkeborg.
Marryats ere reiste denne Morgen
efter et Besøg af tre Dage; misfornøiede med Hotellets
Danias Dyrhed. (Børnekopperne i Kjøbenhavn, begynde her
at fylde min Tanke). Besøgt Pastor Hostrup, Digteren, der
har en meget smuk Præstegaard lige uden for Byen.
Onsdag 22 Juni 1859.
Spadseret langs Gudenaa; deilige gamle
Træer hænge ud over Vandet. Den store Sandslette Øst ud
for Silkeborg er nu forvandlet til en Kornmark. Været i den
nye Boglade, den er et Aar gammel; kjøbte der mine sidste
Eventyr. Boghandleren Hr Nielsen er fra Schwartzes Boglade.
Gamle Fru Bindesbøl med Børn indtruffet. Skrevet til Augusta
Collin. Om Aftenen var Dr Jørgensen og Kone, jeg
læste Vinden fortæller og fortalte selv, de syntes meget henrykte,
Klokken blev efter 12 før jeg kom i Seng; Luften fæl
fra Kludekogningen følte mig lidt ilde derved, og sov meget
seent.
Torsdag 23. Juni 1859
Brev fra Fru Serre og fra Storhertugen af
Weimar, hvis anden Datter er død, hans Brev var meget
kjærligt. — Skrevet til Tang, og læst for gamle Fru Bindesbøl
og Familien der: Vinden fortæller; Vinden selv fortæller i
Dag, det stormer og rusker i Træer og Vinduer, den ene
Regnbyge følger den anden. Det er i Aften St Hans Aften.
De kogte Klude lugte høist ubehageligt, Luften er som bedærvet
ind i Stuerne.
Brev til A.E.M. Tang på Nørre Vosborg
Fredag 24. Juni 1859
Stormende Veir, Langsøen ruller store Bølger,
Vinduerne knage. Sendt Brev til Fru Scavenius og til Bille.
Brev til C.St.A. Bille
Løverdag 25. Juni 1859
Foræret Barberen hvad jeg har skrevet om
Silkeborg, ligesaa »I Sverrig«. Sendt Brev til Einar Drevsen.
Spadseret ud over Diget, hiinside Broen; deilig Solnedgang;
Høiderne lilla, stille og eensomt; selv Silkeborg laae med sine
nye, røde Huse saa alvorligt; den nedgaaende Sol skinnede
paa Fabriquens Vinduer, de speilede sig i Guddenaa, det
saae ud i den, som Flammer.
Søndag 26. Juni 1859
Fik trykte Sager om Ringkjøbing Amt fra Etatsraad Trap.
Brev til Dahlstrøm og til Rottbøll. Om Eftermiddagen
opdagede jeg en hævet rød Plet paa mit Smalbeen,
som lignede, syntes jeg, en Kop, blev ængstelig, løb til
Dr Jørgensen, han sagde det var en Slags Ringorm; da jeg
gik i Seng afficerede den mig endnu saa at jeg faldt i stærk
febril Sved. Klokken henimod otte kom Drevsen fra Kjøbenhavn.
Mandag 27. Juni 1859
Besøgt Pator Hostrup og talt ret gemytligt med
ham. (Udslettet paa mit Been er mere tørret ind). — Veiret
smukt, kjørt ud til Tørvemosen og seet den nye franske
Maade at lave Tørven paa; seet Convelut-Maskinen. —
Tirsdag 28. Juni 1859
Brev til Eduard; i Dag er General Oxholm
her for at see Mosen de ere kjørte til Louise-Høi. Besøgt Bindesbøls;
Jeg driver om, Meget for min Behagelighed bliver
her rigtig nok ikke gjort, som hos andre Folk; man maa tage
Menneskene, som de ere.
Brev til Edvard Collin
Lovisehøj 29. juni: "Udsigten smuk, Himmelbjerg tog sig ikke høit ud". Vi kan jo kun give H.C. Andersen ret i begge dele. Zoom ind på Himmelbjerget ved at føre musen hen over billedet.
Udsigt over Brassø fra Lovisehøj i Nordskoven. Foto: Per Hofman Hansen 6. marts 2005.
Onsdag 29. Juni 1859
Brev fra Mathilde Ørsted; kjørte med Damerne
til Louisehøi, Ammen og Børnene med, Drengen
græd, Datteren kastede Tøi ud af Vognen. Udsigten smuk,
Himmelbjerg tog sig ikke høit ud, som Høiderne ved Haarburg.
Jeg var træt; gik derfor henimod 10 op; Nicolas
Nicleby interesserer mig, iøvrigt begynder jeg nu at være
mæt af Besøget.
Torsdag 30. Juni 1859
Brev fra Jette Wulffs Veninde Marry Plamb
i Havana, Drevsen kunde ikke læse det sagde han. Brev fra
Dahlstrøm og fra Augusta Collin. Sovet mindre godt, drømt
ubehageligt, det er sædvanligst her; jeg begynder at kjede
mig. Det er meget varmt; gidder ikke bestille andet, end
læse i Nicolas Nicleby. — Disput om Casino, Schmidt, Høedt
og Fru Nielsen, jeg var alfor moderat og dog blev mine Ord
fordreiede lige ud for mig selv; kjørt Tour til Mosen og
Kilderne, men da det trak op til Regn vendtes om. Besøg
af en Hr Bügel.
Fredag — 1 Juli 1859.
Imorges fødte Fru Olivia Drevsen en
stor Datter. Sendt Brev til Excellensen Collin og Luise Lind.
Ondt i Milten; gule Pletter paa Benene, som gjør lidt ondt.
Kjeder mig en Deel. Luften tung; gik under de store Elletræer
i Haven, saae Folk skjære Rør, der gik lastede Pramme
langsom op mod Randers, følte mig tung og mindre vel.
Brev til Jonas Collin den ældre
Løverdag 2 Juli 1859.
Sovet daarligt; fæle Drømme. Brev fra
Eduard Collin [og] fra Ploug. Sendt Brev til Fru Serre og
til Storhertugen af Weimar Condelation da hans næstældste
Datter og Moder ere døde. Bindesbøl var her med Brev fra
Herning at jeg der godt kunde overnatte, altsaa om Gud
vil er jeg der Natten mellem Mandag og Tirsdag. Til Aften
kom Hr og Fru Westermann. Jeg fik stærk Snue og gik tilsengs
før Klokken 10; Veiret er blevet koldt og graat.
Brev til Karl Alexander af Sachsen-Weimar
Søndag 3 Juli 1859.
Brev fra Ingeborg Drevsen. Drevsen skrækkelig
kold og kjedelig tilmorgen, jeg kunde have Lyst til at reise
strax og vil vist ikke savnes. Huske vil jeg ikke at komme
her snart igjen og da kun meget faae Dage. — Fru Vestermann
bad mig læse, jeg var meget kjed af det. Pastor Lorch
kom fra en Vesttour i Besøg en Times Tid. — Kom seent
iseng, kunde ikke sove, de rumsterede, skjød Skudder til og
fra, løb op og ned af Trapper, sov kun lidt og følt mig syg
da jeg vaagnede.
Mandag 4. juli 1859
Ganske ilde; Brev vist fra en gal, jeg bildte
mig ind det var fra en gal Koppepatient og vaskede Hænderne.
— Klokken 12 kjørt med Extrapost til Herning (6 Rdlr
4 Mark i Alt); smukkest og meest vildt tæt ved Silkeborg. —
Høiderne med Hede og Bouquetter af Egebuske, Banker
som vare de af sort Tørvesmuld, det hvide Sand skinnede
igjennem. — Langtborte løftede sig Huse og Banker som op
af en blikstille Søe. Egnen blev bedre og bedre. Vel udseende
Bondehuse ja herregaardsagtige Bøndergaarde, saaet ud over
Landet laae Arne ved Arne, som i Sjælland, men med
bedre Gaarde. Kornmarker, hvor Kornet stod godt, hele
Luften dirrede af Lærkesang og nu naaede jeg det aabne
Herning, nærved ligger Herregaarden Hernings Holm
(Wulff).
Nørre Vosborg
[9. juli 1959]
Brev til Henriette Collin
Brev til Adolph Ludvig Drewsen
Silkeborg Avis 6. august 1859:
Koleraen avancerer i år lidt nordpå fra Hamborg ... og enkelte tilfælde har vist sig i Eckernförde.
Frederikshavn
Tirsdag 16. august 1859 - Link til samme sted i dagbogen på Det kgl. Bibliotek
Søvnen urolig, varm og fornam min Puls, dog
løsner det sig for Brystet. Regnveir. Gik op til Rørbys og derfra
til Kalis og arangerede Touren til Skagen, om Gud vil,
imorgen. — Efter Frokost kjørte vi en smuk Tour (Hr, Fru
og den unge Uldall) forbi deres Gaard Knivholdt hvor Svigersønnen
Holstein boer; vi kom forbi en Egeskov, siden mellem
høie Hedebanker hvor Lyngen blomstrede, som et rigt
lilla Teppe spættet med Grønt af Enebær og Bøgebuske.
Det er Silkeborg Egnen men med Havet; eet Sted løftede
sig mellem lynggroede Bjerge en Kornmark hvor Folk arbeidede
og høiere i Horizonten Havet.
Silkeborg Avis 17. august 1859:
Digteren Prof. H.C. Andersen gjæster i denne Tid Jyllands nordligste Egne efter i nogen Tid at have opholdt sig på Vestkysten. Til Frederikshavn kom han i Torsdags Aftes og tager videre til Skagen, hvorfra han atter vender tilbage til Frederikshavn. - Da det i Onsdags Eftermiddags rygtedes, at Prof. H.C. Andersen var ankommen til Hjørring, samledes efter Aftale en stor Deel Damer og Herrer om Aftenen i Gjæstgivergårdens Have, hvor Professoren efter Indbydelse kom tilstede og blev modtagen med en Sang, hvorefter Provst Djørup henvendte sig i en Tale til Digteren, der takkede rørt over den venlige Modtagelse.
Fredag 26. august 1859
Kom Klokkken 4 til Randers. [...]
Hjermind Præstegård
Mandag 29. august 1859
Brev til Etatsraad Dahlstrøm, seet med Børnene
her Haven, med Plantage, Mindesteen og en prægtig
gammel Runesteen, som Bjergegaard har fundet og der opreist.
Læste for den gamle Mand: »de røde Skoe« og mit
Digt »Jylland«, som jeg skrev i Vognen hertil og reenskrev
i Dag og lagt i to Breve. Om Middag kom Fru Svanes Moder
her: Fru Bruun fra Asmild [v. Viborg] og hendes Søn, endnu en Dame
og en Datter af Biskop Laub; jeg klippede til dem og læste
de nye Eventyr. I Aarhuus tager Sygdommen til, det afficerede
mig og jeg følte Trykken i Hjertekulen, gik i seng Klokken
omtrent ni.
Tirsdag 30. august 1859
Spadserede med Jørgen Swane ud over hans
Mark til en Krat og Træbegroet Kjæmpehøi; fra Skoven tæt
ved, hvor Lyngen deiligt blomstrede var en stor Nedsigt mellem
Krat og Buske og langt ud over Gudenaae, som viiste
sig i fire Slyngninger; i Horizonten løftede sig Silkeborg
Egnen med Himmelbjerg, det var en blæsende Sydvind. [...]
Silkeborg Avis 31. august 1859:
Koleraen i Århus. Fra den 29. til den 30. august er anmeldt 8 nye koleratilfælde. Døde er 2. I alt er således anmeldt 47 syge, hvoraf 23 er døde.
Da det rygte er udsendt, at epedemien skal have nået her til byen, finder jeg mig efter fleres opfordring foranlediget til at bekendtgøre, at der til dato ikke har vist sig noget tilfælde af kolera eller anden smitsom sygdom i Silkeborg. C. Fibiger, distrikstlæge.
Onsdag 7. september 1859
Koldt Veir; inat græd Huusholderskens Barn,
tidlig paa Morgenen lød Madklokken, Folkene kom i Træskoene,
stor Støien. Klokken halv 3 kjørt over til Provsten
Bendixen, der er Student med mig, Konen Søster til Forpagteren
paa Børglum, til Middag var Fru Sporon og von Brachel
der var meget hjerteligt, jeg læste; Klokken 9 kjørte Hjalmar
hjem til det fugtige Palstrup; hvor Mogens Munk har boet.
Silkeborg Avis 24. august 1859
Da den asiatiske kolera er udbrudt i Århus, og samfærdslen mellem Århus og Silkeborg er meget levende, finder vi os foranlediget til på ny at indskærpe byens beboere de diætetiske og hygiejniske forholdsregler, som er nødvendige, for at epedemien intet næringsstof skal finde. Herhen hører den størst mulige renlighed med klædedragt, beboelseslejlighed og gårdspladser, hyppig skiften af linned, vaskning og udluftning af værelser, især sovekamre, og omhu for, at ingen stinkende luft udbreder sig i gården fra møddinger, latriner, stillestående spildevand og svinestier.
Fremdeles er det nødvendigt at iagttage mådehold i spise og drikke, og så vidt muligt at afholde sig fra nydelsen af alle sværtfordøjelige, sure, fede, opblæsende og afførende næringsmidler, såsom umodne og fordærvede frugter og haveurter, meloner, agurker, kål og roer, fedt flæsk og fede fisk, især ål.
Af drikkevarer må man undgå slet vand, gæret eller surt øl, sur mælk og for megen nydelse af brændevin. Sparsom nydelse af rødvin og portvin er derimod gavnlig, ligeledes af brændevin, når deri blandes bitre dråber, som kan fås på apoteket uden recept.
Enhver, som har hårdnakket diarré, må bruge koleradråber, som ligeledes kane fås på apoteket, eller straks søge læge.
Til publikums beroligelse bekendtgør vi desuden, at sygehuset vil blive sat istand til straks at modtage mulige indtræffende koleratilfælde.
Silkeborg, den 24de August 1859. Drechsel. Fibiger.
1859: Femte besøg i Silkeborg 8. - 9. september
Torsdag 8. september 1859 - Link til samme sted i dagbogen på Det kgl. Bibliotek
Sov næsten ikke hele Natten i Angest over
Dampskibsreisen fra Randers, den Vei Alle raadede mig til
for Cholera syd paa; endelig i morgenstunden lod jeg det
afgjøres ved at jeg gik den Vei, Hjalmar selv vilde kjøre
mig og det blev da over Silkeborg. Paa Veien blev den ene
Hest lam, saa vi maatte laane een Hest hos Mølleren.
Kjørte saa en smuk vild Hederyg ned til Flindt, der sagde
at Alt stod godt i Silkeborg, ved Fabriken kom den unge
Fru Drevsen, hun fortalte at Wiehes fra Aarhuus var kommet
i denne Choleratid, hendes Mand og Svigerfader ventes
hjem imorgen over Aarhuus. Det er ikke saa rart med Berørelse
af Sygdoms Stedet. Gik i Seng henimod Klokken 9.
Fredag 9. september 1859
Sov til Klokken 8, skrev Brev til Mad Anholm, besøgt
Postmesteren; det er et fælt raat Veir i Dag, Regnen pidsker;
men hvor her er hyggeligt imod hos Hjalmar. Betrækkene
vare løse af Fugtighed, mange og tomme Stuer, en hyggende
ordnende Haand sporedes ikke, Træk og Knæk, revet itu og
stillet tilside; ingen Kone i Huset, kun Tjenestefolk.
Til Aften kom Drevsen og Søn over Aarhuus, det var mig uhyggeligt
at omfavnes af ham og høre tale om Choleraen der skulde
faae fat i mig. Postmesteren lovede at ordne alt paa det Bedste
imorgen at jeg ikke skulde give over 16 Rdlr for Touren. Regn
og Storm; glad over at jeg ikke gik til søes i nat med Ydun [fra Randers].
H.C. Andersen tilbragte mange timer og dage i diligence på sine rejser rundt omkring i Danmark og ude i Europa. Således også den 10. september 1859 på en rejse mellem Århus og Horsens, hvor han "med en uhyggelig følelse" måtte gå ind i den "epidemiserede kasse", som han meget malende kalder diligencen. Måske han kunne have haft glæde af denne guide til diligencens fysiologi udgivet i Paris i 1842.
Løverdag 10. september 1859.
Klokken 5 oppe og Kl 6 afsted med lukket
Vogn og fire Heste til Weyle, men maatte betale 16 Rdlr
3 Mark 8 ß Veien tung! I en Kro laae to Hunde og passede
en Kærre, inde i Kroen sad Eieren, tre Mænd og et Fruentimmer
og gjorde Blomster. I Veile sendt Kort til Apothekerens
Frue og til Orla Lehmann.
Nu kom Diligensen, fem
Pasagerer havde været med fra Aarhuus til Horsens og nu to
tilbage. Jeg gik med en uhyggelig Følelse ind i den epedimeserede
Kasse. — Blev dog ene Pasageer med en ung Mand
fra Horsens og med Postconducteuren der havde været Husar
og tjent med Holger Stampe. Kom Klokken 5½ til Kolding
og tog ind i Hotel Freia.
[I et dagbogsudkast 12.9. fra Kolding anfører H.C. Andersen følgende:]
Silkeborg, ung deilig og [overstreget: h.... ] kjedelig, Danmarks
yngste By, [overstreget: der hv hv der hvo] hvor Kludene blive Papir —
Papirsbyen hvor man maa raabe Hurra for Kludene.
Tiden efter 1859 >
De ovenstående afsnit af H.C. Andersens dagbøger er udddrag af den elektroniske udgave, som Det kongelige Bibliotek har offentliggjort på internettet på grundlag af den trykte udgave "H.C. Andersens dagbøger" I-X samt de to registerbind XI og XII, der blev udgivet i årene 1971-77 af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på G.E.C. Gads Forlag. Et fotografisk genoptryk blev udgivet som paperback i 1995-96.
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
|