|
Jylland mellem tvende Have
H.C. Andersen anfører i sin dagbog den 29. august 1859:
Læste for den gamle Mand [den mere end 90-årige konsistorialråd og præst Bjerregaard]: »de røde Skoe« og mit Digt »Jylland«, som jeg skrev i Vognen [mellem Randers og Hjermind] hertil og reenskrev i Dag og lagt i to Breve.
Digtet blev offentliggjort for første gang trykt i »Illustreret Tidende«. 1. Bind, Nr. 25, 18. marts 1860, s. 209 med noder og musik af P. Heise.
|
Jylland
Jylland, mellem tvende Have
Som en Runestav er lagt,
Runerne er Kjempegrave
Inde midt i Skovens Pragt,
Og paa Heden Alvors stor,
Her hvor Ørknens Luftsyn boer.
Jylland du er Hovedlandet,
Høiland med Skov Eensomhed,
Vildt i Vest med Klittag Sandet
Løfter sig i Bjerges Sted,
Østersø og Nordhavs Vand
Favnes over Skagens Sand.
Heden, ja man troer det neppe,
Men kom selv, besee den lidt,
Lyngen er et pragtfuldt Teppe,
Blomster mylre milevidt.
Skynd Dig, kom, om føie Aar,
Heden som en Kornmark staaer!
Mellem rige Bøndergaarde
Snart Dampdragen flyve vil;
Hvor nu Loke sine Hjorde
driver, Skove voxe til.
Britten flyver over Hav,
Gjester her Prinds Hamlets Grav.
Jylland mellem tvende Have,
Som en Runestav er lagt,
Fortid mæle dine Grave,
Fremtid folder ud din Magt.
Havet af sit fulde Bryst
Synger høit om Jyllands Kyst.
H.C. Andersen
|
Jylland
Jylland mellem tvende Have
Som en Runestav er lagt,
Runerne er Kæmpegrave
Inde midt i Skovens Pragt
Og paa Heden alvorsstor,
Her hvor Ørknens Luftsyn boer.
Jylland, Du er Hovedlandet,
Høiland med Skov-Eensomhed!
Vildt i Vest med Klittag, Sandet
Løfter sig i Bjerges Sted;
Østersø og Nordhavs Vand
Favnes over Skagens Sand.
Heden, ja man troer det neppe,
Men kom selv, besee den lidt!
Lyngen er et pragtfuldt Teppe,
Blomster mylre milevidt.
Skynd Dig, kom! om føie Aar
Heden som en Kornmark staaer.
Mellem rige Bøndergaarde
Snart Dampdragen flyve vil;
Hvor nu Loke sine Hjorde
Driver, Skove voxe til,
Britten flyver over Hav,
Gjester her Prinds Hamlets Grav.
Jylland mellem tvende Have
Som en Runestav er lagt,
Fortid mæle dine Grave,
Fremtid folder ud din Magt;
Havet af sit fulde Bryst
Synger høit om Jyllands Kyst.
H.C. Andersen |
Digtets tilknytning til Silkeborg-egnen
Mindst to, men snarere tre elementer i Jyllands-sangen har deres inspiration i HCAs besøg på Silkeborg-egnen:
- Det ene er linierne "Skynd Dig, kom! om føie Aar, Heden som en Kornmark staaer", om den kornmark, som Andersen beskriver det i sin dagbog 22. juni 1859.
- Det andet element er
linien "Høiland med Skov-Eensomhed". I august 1847 er Andersen i Edinburgh og på en udflugt til det skotske højland (Dagbogen 21. august 1847). Da Andersen tre år senere er i Silkeborg for første gang, er han på køretur til Himmelbjerget, og den 30. maj 1850 noterer han i sin dagbog, at på det yderste punkt valgte jeg min plads. Her ser ganske skotsk ud med udsigt over Gudenåen helt op til Himmelbjerget og ned til Silkeborg. Jeg skulle opkalde et sted efter mig. Jeg bad om højdepunktet her, hvor der stod en bænk, at det måtte kaldes »Andersens Høiland«. Se også hans brev af 2. juni 1850 til Jonas Collin den ældre.
- Et tredie element med tilknytning til Silkeborg kan være Ørkenens luftsyn, som Axel S. Sabroe har taget under behandling i artiklen "H.C. Andersen og ørknens luftsyn" (I: Anderseniana, 3. række, bind 1, 1970-73, s. 303-309), hvor han gennemgår en række Andersen-tekster for omtaler af Fata morgana: "Silkeborg": "da viser Fata Morgana her sine tryllebilleder", Dagbogen 4. juli 1859: "løftede sig Huse og Banker som op af en blikstille Søe", "Mit Livs Eventyr", "At være eller ikke være" m.fl. - I flere breve optræder der dog også Fata morgana, således: 2. sept. 1853 og 4. august 1853, samt i almanakken 13. juli 1853: "Tour til Heden. Fata Morgana. Tatere".
 Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
|
Silkeborg i litteraturen