På arkivets læsesal kan du få adgang til et bredt udsnit af Silkeborgs og Silkeborg Kommunes historie. Samlingen består af dokumenter, sagsakter, bøger, protokoller, aviser og emneordnede avisudklip, billeder, kort, plakater, breve, dagbøger og meget andet.
Det mest benyttede materiale findes i magasinerne i Hostrupsgade. Men vi har også en stor del opbevaret i magasiner ude i byen. Det kan derfor tilrådes at kontakte os før et besøg, således at vi evt. kan nå at afhente det ønskede materiale i et af fjernmagasinerne.
En del af materialet kan søges via vores hjemmeside, mens dele af det stadig kun kan søges gennem arkivets kartotek og registraturer.
I menuen her til venstre kan du finde oplysninger om de mange forskellige typer af materialer i vores samling.