| Glimt af Silkeborg Slots historie |  |
|||||||
  Du er her: Forsiden  Silkeborg by og egn Silkeborg Slot hærget af svenskerne
|
||||||||
|
Silkeborg Slot hærget af svenskerne i 1644
Den frygtede svenske general Lennart Torstensson plyndrer Jylland Efter svenskernes hærgen og fremrykning under ledelse af den frygtede general Lennart Torstensson op gennem Jylland i 1644 lod kongen sin befalingsmand på Koldinghus, Mogens Bille og sin sekretær Peder Reedtz foretage en rundrejse til de ødelagte egne med henblik på at få foretaget en indberetning om hvor slemt det stod til. Den 4. december 1645 nåede de til Silkeborg slot. Man kan roligt sige, at det stod værre til end frygtet. 
Rekonstruktion af Silkeborg Slot. Udsnit af tegning af Edv. Egeberg i 1921.
Mogens Bille: Silkeborg Slots syn og besigtigelse foretaget den 4. december anno 1645.
Det store hus, som kaldes Kongens hus, er ligesom tidligere ganske øde og ruineret. Det gælder vinduer og døre, og begge hvælvingerne, hvor både den øverste og den nederste er helt sammenfaldne. En stor del jernbeslag i form af murankre og alle skorstensankre er borte. Taget er meget forfaldent, idet en stor del af tagstenene er helt borte og lægterne er desuden rådne og blyet på tårnet, som er en udbygning på huset, er helt borte. Overalt i herskabets fruerstuehus såvel foroven som forneden er alle vinduer med tilhørende buer og skorstensankre helt væk foruden alle døre på nær 6 gamle, men der er hverken hængsler, beslag eller låse. Gulvet er mange steder revet op og ødelagt, og store dele af murstenene forrest på skorstenen er faldet ned. Desuden er nedfalden 2 hele murstensvægge, den ene i gangen til værelserne ved fruerstuen, og den anden i gangen ned til kælderen.
I fruerstuen står tilbage 1 gammel udtræksbord i asketræ og i den øverste saltkælder 2 saltekar. I bryggerset 1 bryggerkedel og 2 ølkar. I borggården I borgerstuen og 2 kamre ved siden af mangler der 3 døre og 11 vinduer, og skorstenen er på forsiden forfalden, så det er nødvendigt at reparere den, med mindre det forreste da skal falde helt sammen. I skriverstuen mangler 2 døre, 12 vinduer og et skorstensanker. I et lille kammer ved siden af mangler der 9 vinduer, 2 døre med alt tilbehør og et skorstensanker. I skriverdrengenes kammer mangler der 4 vinduer og 1 dør med lås og alt tilbehør. I borgerstuen findes 1 gammelt fyrretræsbord.
I kældersvendens kammer mangler der 4 vinduer og 1 dør med alt tilbehør. I en lille kælder ved skriverstuen mangler 2 vinduer og 1 dør med alt tilbehør. I ridefogdens kammer, som ligger oven over skriverstuen, er 1 dør med alt tilbehør og 21 vinduer helt borte. I en stue ved siden af mangler der 3 døre med alt tilbehør, 12 vinduer, et skorstensanker og loftet i selv samme stue mangler helt. I en anden stue ved siden af er døren og det øverste loft helt borte og det nederste er på adskillige steder stærkt ødelagt. Vindeltrappen, som går op til den tidligere nævnte ridefogeds kammer og andre stuer, er helt forfalden og ødelagt, så den skal helt fornys. Loftet over vindeltrappen er væk og taget på hele huset er ganske brøstfældigt. Alle vandrender af bly på husene i borggården, hvor lensmanden har sine værelser, er helt væk. Porten foran borggården både hvad angår hængsler, beslag og alt tilbehør er helt væk. I lensmandens drengekammer lige uden for borggårdens port mangler der 1 dør med hængsler og andet tilbehør. Staldgården I Hans Kongelige Majestæts stald er 2 dobbelte døre, dyrenes båse og krybber og alt inventar ganske væk og 14 fag murværk er slået ud og væltet. I staldkammeret, som ligger for enden af samme stald, mangler 1 dør og 2 vinduer. I 2 små kamre ved siden af mangler 2 døre og 4 små vinduer. Fodstykkerne indvendigt under samme stald er helt bortrådnet og den søndre gavl er helt forfalden. I lensmandens kuskestald mangler 1 dør og alt inventar og loftet er helt væk. I vognskuret ved siden af mangler porten, 4 fag mursten og 4 fag loft. Ild på broen I lensmandens ridestald er 1 dør, 4 vinduer, alt inventar og loftet over 12 fag helt væk. Taget på hele huset mangler adskillige steder tagsten. Det nordre hus i staldgården er også helt forfalden, og står ikke til at redde. I et kammer på venstre hånd, når man går ud af den yderste port foran slottet, hvor ridefogeden nu har sit værelse, mangler der 2 døre med alt tilbehør og 5 vinduer. I 2 små kamre ved siden af mangler 4 små vinduer og 2 døre med alt tilbehør. Den yderste port foran slottet er med hængsler, beslag og alt tilbehør helt borte. I smedjen uden for slottet er 1 dør, et fag mursten, loftet, det øverste af begge gavlene og næsten den halve del af tagstenene helt borte. Broen imellem slottet og ladegården, hvor ålekisten er, har fjenden stukket ild på, hvorved en del af begge sider er brændt og plankerne som lå derpå er fjernet, hvorfor nogle gamle planker er lagt på i stedet. Af inventar findes på Silkeborg Slot som følger: I fruerstuen 1 gammel udtrukket asketræsbord (escheschiffue). I den øverste saltkælder 2 saltkar. I brøggerset 1 bryggerkedel (brøggerpande), 2 ølkar. I borgerstuen 1 gammel fyrretræsbord (fyrschiffue).
Desuden besigtiget ladegården ved slottet: Taget på det nordre hus, som er tækket med strå, er meget brøstfældigt. I ladefogedens kammer mangler 6 vinduer og 1 dør, og vindueskarmene, som sidder tilbage, er næsten rådne. I et kammer ved siden af mangler 2 vinduer og 1 dør, ligesom der i køkkenet lige uden for mangler 2 vinduer. I det vestlige hus, som er kostalden, mangler 4 døre og den ene gavl på 4 fag er næsten væltet ud. Dertil er taget over samme hus på den vestlige side brøstfældig. I kornladen mangler hængslerne på 2 halvdøre, foruden begge porte inklusive beslag og alt tilbehør. Dertil mangler også den ene halvport. Taget over samme hus er også helt ødelagt. Fodstykkerne under den nordre langside på samme lade er næsten forrådnet. Bogspændet har muligvis Sct. Klemens som motiv. Han var først biskop og siden pave i Rom. Han blev forvist til Krim af kejser Trajan og henrettet i år 101 ved at han blev kastet i havet med et anker bundet til halsen. Som kristen martyr blev han gjort til helgen, og dødsårsagen gjorde ham senere til skytshelgen for de søfarende. I Danmark finder man kirker opkaldt efter Sct. Klement i Nykøbing M., Randers, Århus, Korsør, København og på Bornholm.
Ovenstående beretning er en moderniseret retskrivning ved Per Hofman Hansen og Hanne Arent bragt som kapitel 7 af Silkeborg Slots Saga i Midtjyllands Avis den 20. juli 2004 med titlen "Svenskerne hærgede på Silkeborg Slot". Mogens Billes beretning blev trykt første gang under den noget snørklede titel "Stiernholmb, Skanderborig, Aakjær, Aarhussgaard, Calløe, Dronningborg, och Silkeborig Lehne med Under, och tilliggende Skouffue, Kiøbsteder, och Bønder, Deris Besigtelse, Skeed, in Novembrj och Decembrj Anno 1645" i T.A. Beckers tidsskrift "Orion. Historisk Qvartalskrift", Bind 2, 1851, s. 264-267.
Rekonstruktion af Silkeborg Slot tegnet af Edv. Egeberg i 1921.
Middelalderarkæolog Jens Vellev, Moesgård Museum: Silkeborg Slot var center for seks herreders jernproduktion  I flere hundrede år gennem middelalderen og renæssancen var Silkeborg antagelig et stort dansk center for jernproduktion. Det kan også være årsagen til, at man i det hele taget opførte en borg i Jyllands mørke. Middelalderarkæolog Jens Vellev fra Moesgård har i regnskaber i Rigsarkivet fra lenstiden fundet elementer og vidnesbyrd herom og har her ud fra kunnet konkludere, at jernproduktionen var ret så omfattende og indtægtsgivende. Såkaldte jernkloder blev i større omfang via Århus skibet til afsætning i København, og det kan dokumenteres, at jernproduktionen først sluttede så sent som omkring 1610. Ejerne af produktionsanlæggene skulle sikre deres rigdomme og sig selv, og det var måske derfor, man anlagde en borg ved Langsøen. "Hvorfor skulle man ellers det? På egnen var der for eksempel ingen landbrug eller anden indtægtskilde, der nødvendiggjorde et borganlæg", udtaler Jens Vellev.
Litteratur:
 Publiceret 1. januar 2006. Opdateret 31. december 2007. Webredaktøren. |
||||||||
