Efter original i Det kongelige Biblioteks Billedsamling.

Medens vi opholder os i Aarhus, drager vi altsaa rundt. Og Silkeborg er en af de første Byer, hvorhen vi kommer.
Silkeborg er lige, regelmæssig og adskilligt kedsommelig af struktur. Den ser ud, som om den var anlagt af en kongelig Landmaaler. Til Gengæld véd alle, at Egnen er Jyllands noget nær skønneste.
Men Turistbeskrivelser er overflødige og Himmelbjærget er tilstrækkelig besunget. Silkeborgs egen Udvikling er derimod interessant og ikke alt for kendt.

Byen har i det sidste Tiaar handlet som en udmærket Forretningsmand, der til Bunds kender Grundlaget for sin Forretning og som klogt udnytter alle dets Muligheder. Staden opstod som en Art Tlbygning til en Fabrik. Men enhver Fabrikations, ogsaa Papirfabrikationens, Kaar er vekslende og upaalidelige. Det viste sig snart, at det Drewsenske Papir ikke var tilstrækkeligt rygstød for en hel By. Det nys anlagte Silkeborg begyndte allerede at sygne - da heldigvis Turistlivet tilførte ny Næring. Ved Hjælp af Digterne og en Jærnbane og nogle smaa Dampere blev Himmelbjærget og Søerne moderne, og Byen opholdt Livet om Vinteren ved den Mønt, som Turisterne lagde i den om Sommeren.

De gode Borgere var imidlertid i de Aar, hvor deres Stad stod i Stampe, blevet ret mistænksomme og de sagde, ikke uden en vis Grund, til sig selv, at det gaar med Naturen nogenlunde som med Pigerne. Smag og Behag er forskellig, derfor bliver alle Piger gifte og hver stump Natur afsøgt - til sin Tid. Man forstod, at Turistbesøget ikke til evige Tider vilde forblive lige stærkt, selv om Silkeborg altid forblev lige smukt.

Thi smukt er der og ikke blot smukt, men ogsaa meget sundt. Forretningsmanden Silkeborg fik Øje paa Sundheden i Forening med Skønheden, og Byen havde fundet sin Forretningsmark. Byen fik sin Kuranstalt i Kraft af sit Vand, sine Kilder og sine Naaletræer. Og Kuranstalten trivedes - ogsaa paa Grund af Byens Beliggenhed. Thi man opdagede yderligere, at Silkeborg baade laa saa afsides, at der var Fred, og saa midt i Landet, at der var let at komme hen fra alle Kanter.

Da derfor den nye Sanatoriebevægelse tog Fart, havde Silkeborg alle Betingelser for at komme i Betragtning allerførst. Kuranstalten havde givet udmærkede Resultater og Stedet laa baade i en Krog og midt paa Vejen. Silkeborg fik altsaa sit Sanatorium.
Men en dejlig Plads, der ligger centralt og dog fredeligt og som allerede er berømt for sin Sundhed, egner sig brillant til meget andet end Vandkuretablissementer og Tuberkelbehandling.
Den egner sig for Eksempel for Opdragelsesanstalter - dobbelt, naar den ligger paa et Sted, som Grundtvigske Kredse har lovsunget.

Og Silkeborg havde allerede faaet sin Kostskole. Det var Frøken Langs Opdragelseshjem for unge Piger. Den energiske Dame og Byen fandt hinanden, og Skolen blev en af de betydeligste Uddannelsesanstalter i hele Landet - med et helt System af Kursus og Eksaminer. Ogsaa Seminariet trivedes. Nu er en Husholdningsskole kommen til og roses som en af de bedste i Landet.

Muligvis er den Tid ikke fjærn, hvor en Ingeniørskole efter udenlandsk Mønster rejses i Silkeborg, hvor selve Naturen byder saa udmærkede Betingelser for dens Trivsel.
Saaledes er Byen ved Himmelbjærget, der med snild Offervillighed og ved Imødekommen modtog ethvert nyt Foretagende, blevet en Stad, som ikke blot rummer en Del af Landets Syge, der søger Helbredelse, men tillige en betydelig Part af den Ungdom, som søger Uddannelse. Silkeborg har naaet denne Plads, fordi den forstod sine egne Betingelser og vidste at benytte dem.

"Se, vi forstaar jo mok, at Turister, de kommer, hvor der er kønt og hvor der er sundt. Men vi vidste jo ogsaa nok, at Turisterne bliver kun en Uge og kommer kun en Gang, og de kan slippe op. Men nu, hvor vi fik Tag i Skolerne og den Slags og i Sanatorierne, er det blevet en anden Sag. For baade Ungdommen og de Syge, de bliver her i lang Tid. Og de er faste og slipper ikke op.
Derfor stiller Kommunen sig jo ogsaa altid velvillig, naar der er Tale om alle de Ting."

Men i Virkeligheden havde han forraadt hele Silkeborgs lune Politik og kloge Arbejde, som jeg overordentlig beundrer.
Byen vil forfølge sine Sejre og bane nye Veje paa sin gamle Mark uden at forsømme de Stier, som men først traadte.

Det ser ud til, at ny Fabriksdrift vil spire frem, og Turistsagen forsømmes ikke. Silkeborg ejer to Hoteller, der gør Opholdet behageligt. Hotel "Silkeborg" er et stille og fornemt Hus uden Restaurationsspektakel, som skabt til trætte Turisters Hvile. Og Hotel "Dania" er solidt og rart for dem, der holder af en mere selskabelig Toddy.

Hotel "Dania", der ligger midt paa Torvet, var vist et af de første Huse, der rejstes i Byen. Dets hvide Spisesal var i hvert Fald den første Forsamlingssal i Staden. Her holdt ogsaa Frihedsdrotten [*] Taffel. Det var Salen bygget til, og den er kønt bygget. Mens jeg sidder og ser op paa dens hvælvede Loft og rundt i det hele Rum, hvor alle Linjer er saa klare og alle Forhold saa harmoniske siger jeg til mig selv, at man egentlig byggede meget smukt her i Landet - før Hr. Martin Nyrop fik alt for mange Elever. Der er megen Sikkerhed og ingen Krimskrams i Opbygningen af denne hvide Sal, hvor Folkedrotten tømte sine Bægre.

Silkeborg Avis om Herman Bangs artikel Den 20. juli 1904, ca. 14 dage efter offentliggørelsen af Herman Bangs artikel, bragte Silkeborg Avis også artiklen, men indledt med følgende let syrlige kommentar:   Forfatteren Herman Bang har i Bladet "København" skrevet en Artikel om Silkeborg. Synderligt Kendskab til vor Bys Oprindelse og solide Fremvækst røber Herman Bang ganske vist ikke – snarere vidner Artiklen om den Overfladiskhed, der i Reglen præger de fleste Rejsebeskrivelser – ; men da det altid er interessant at se lidt ind af vore egne Vinduer og vide, hvorledes Fremmede bedømmer os, skal vi nedenfor hidsætte Herman Bangs Artikel in extenso.

• Rundt i Landet. Udg. af Ulrik Lehrmann. Gyldendal 2003.
• Udenrigspolitisk journalistik. Gyldendal 1990.
  Udvalg af Herman Bangs journalistiske reportager 1885-1909 om datidens politiske forhold i Europa.
• Virkelighed - set i Herman Bangs Speil. Udg. af Ulrik Lehrmann. Forlaget Ajour 2001. (Serien: Journalistikkens klassikerserie).
• Herman Bangs første journalistik. Red af Hans Andersen. Centrum 1981.

• Iben Holk: Sorgskapsler. Om Herman Bangs romaner på Epoke og Litteratursiden.dk