En brik til en mosaik om H.C. Andersen og Silkeborg
Silkeborg i H.C. Andersens breve
Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til Jonna Stampe

Brev fra H.C. Andersen til Jonna Stampe
Brevet er gengivet i uddrag efter Otto Bisgård: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 172-175, brev nr. 16. Også gengivet i uddrag i Rigmor Stampe: H.C. Andersen og hans nærmeste omgang. Kbh., 1918, s. 138.
Silkeborg den 18 August 1853.

Kjære Jonna!

Her det Deiligste mit Fædreland endnu har viist mig
Det var en god Post i Dag, jeg fik sex Breve og eet af disse var fra Dig! Tak derfor, der var hele dit trofaste Sindelag deri; jeg skriver Øieblikkelig igjen i Håb om at denne min Skrivelse kan nåe Christinelund til den 22 August; med al min Tanke er jeg der den Dag, Gud velsigne og glæde Dig i dit nye Leveår! - Jeg længes tidt efter dit og din Mands deeltagende Hjem, jeg er dog anderledes voxet fast til Eder to, end til de gode Mennesker jeg her lever med, jeg kan ikke ret skyde Rod, og dog elsker jeg denne Natur, jeg her omgives af, kun Havet mangler, ellers er her det Deiligste mit Fædreland endnu har viist mig. - Læs i Dagbladet den lille Skizze Bille der har skrevet om "Silkeborg", den er vel ikke fyldig og frisk, som jeg vilde have den, men det er altid facta.

En Stråle af Kultur og Åndens Fremgang der lyste heri
Jeg har nu, til Folkekalenderen skrevet et større Stykke om Silkeborg og givet et Landskabsmalerie, som jeg kan give det. Dersom vi sees i Sommer, så skal jeg have det med. I Dag kom det første lille Dampskib ad Gudenå, fra Randers her ned; det var rigtig nok meget ringe, men det gjorde Indtryk på mig, for den Stråle af Kultur og Åndens Fremgang der lyste heri. Jeg sad ude på en Lyngbakke under Birkene og skrev dette lille Vers,

"Dampskibet Guden-Aa."
Det var, som om F u l t o n s Båd vi såe,
Da Dampprammen kom op ad Gudenå,
Mod Strøm og mod Vind en Solskins Dag,
Stolt vaiende med sit danske Flag;
Den ånded' et Liv i Landskabets Ro,
Hernede hvor Ørne i Skovene boe;
ra Kattegattet ad Gudenå,
Kan Dansken nu Himmelbjerget nåe.

Det var ganske godt at have sin jordiske Deel dér lagt hen i Ro
Jeg har en forunderlig Kjærlighed til denne eensomme Egn; den lille Kirkegård udenfor Byen, med sine Hængebirke over Gravene, de sorte Enebærbuske som minde om Italiens Cypresser have noget så hyggeligt og jeg synes imellem, som om det var ganske godt at have sin jordiske Deel der lagt hen i Ro, men det at døe - Dødens Smerter har jeg Gru for, Døden er mig så stadig i Tanke denne Tid, men det ligger vel i Tiden, ligger i det bestandige Fingerpeg man fåer ved hvert Brev, ved hver Avis og daglig i al Tale.

Boye synes at være død så velsignet rolig. Jeg fik i Dag et Brev fra Maria Boye og hun skrev deri, "hans Død var så himmelsk blid, han var jo også moden for Himlen, da Fenger kom om Aftenen spurgte Boye ham på Ære og Samvittighed, om han kunde leve, da denne svarede han troede det ikke, var han så velsignet og Gud hengiven, trak selv sit Uhr op for sidste Gang, han talte så venlig til dem alle. Jeg Stakkel kunde jo ikke høre ham, men han tog min Hånd mellem sine dødsklamme Hænder og trykkede dem så kjærligt, det var hans Afsked til mig!"
Med fåe Ord har hun så tro, så deiligt givet mig her hans sidste, smukke Stund. - Gud lad den komme mild og stille til mig.

På Silkeborg er sundt og godt sige de, men i Aarhuus, er det alvorlige, tunge Dage
På Silkeborg er sundt og godt sige de, men kun 6 Mile herfra, i Aarhuus, er det alvorlige, tunge Dage, Epidemien tager der endnu ikke af. - Til Kjøbenhavn, skriver man, må jeg endnu ikke komme, og at reise til Weimar, Dresden eller München, ligger så langt fra al min Lyst at jeg ikke veed endnu at tage Bestemmelse. En 12 a 14 Dage bliver jeg vistnok endnu på Silkeborg. Michael Drewsen holder jeg meget af, han er åben, ærlig og god, til ham har jeg meest Fortroelighed, han er vist også den i Huset, som interesserer sig meest for mig.

Jeg er i de sidste Tider, som en syg Fugl i tung Luft, jeg kan ikke tage Opsving
Waldemar kom hjem i Løverdags, det gjorde mig ondt, at han blev kaldet tidligere hjem, end det var først bestemt, dog på ham mærkes det ikke; han er ganske livlig og seer godt ud. - Så er her de to Lieutenanter Falbe, de ere velopdragne, smukke Mennesker; Mine Bramsen er en rar Personlighed og Characteer, god i Omgang; Madam Stage bidrager også en Deel til Behageligheden, kort sagt her er jo om jeg gåer hele Forsamlingen igjennem gode, venlige Mennesker, men jeg er i de sidste Tider, som en syg Fugl i tung Luft, jeg kan ikke tage Opsving! Men det kommer vel! - Hvad du skrev mig til om Frøken Raben og hendes venlige Deeltagelse for mig rørte mig. Hun er kjærlig, trofast og har vist en uendelig dyb Følelse, jeg forstod det under Krigens Tid, jeg følte det ved så mange små Leiligheder på Glorup, hun virkede så stille og godt. - Hils hende inderligt fra mig! - Din Mand bringer Du min kjærlige Hilsen og kysser den søde lille "villiefulde" og hendes Søster Astrid, som jo endnu for mig er en så godt som Ubekjendt.

Malle Drevsen synes mig rask, som jeg tidligere ikke havde seet hende
Elisa, Janina og Holger må ikke glemmes, når der uddeles Hilsener fra mig. Harald bliver vel endnu en Tid, ligesom også Edgard og Artur, de skulle vel ikke i Skole, før det klares endnu bedre derinde. Siig til Einar at jeg denne Gang synes så godt om Christian Drevsen, jeg synes han har taget sig særdeles op. Johanne synger dagligt og smukt, med sin friske unge Stemme. Malle Drevsen synes mig rask, som jeg tidligere ikke havde seet hende. Nu er da Pauline Beutner hos Dig, hels hende meget fra mig; fra Waldemar fåer hun jo selv Brev, jeg behøver altså ikke at bringe Hilsener; han er i Paris blevet noget mager - han siger det er af Sult - men seer, som sagt, meget vel ud, har bruun Hat fra Paris og Glands Støvler, det mellemværende er den gamle Waldemar. - Sangen vi havde til Fru Drevsens Fødselsdag, - jeg skrev den under mit tidligere Besøg - var følgende:
[Samme sang Om Jylland Mange det kun veed som gengivet
i brevet til Henriette Wulff 15. august 1853.]
See det er Visen! Frøken Pauline kan give Forklaring om "Olymp", "Kilderne" etc. - Og nu Lev vel bedste Jonna! Vor Herre holde sin Hånd kj ærligt over Dig og din Kreds, gid vi mødes i Glæde! Hils den kjære Henrik Stampe!

Din trofaste Ven
H.C. Andersen.

Harald Drewsen (1836-1878), arkitekt, søn af Adølf Ludvig Drewsen. Edgar Collin (1836-1906), journalist, søn af Gottlieb Collin. Arthur Collin, f. 1844, søn af Gottlieb Collin.

Brevet er gengivet i uddrag efter Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 172-175, brev nr. 16. Også gengivet i uddrag i Rigmor Stampe: H.C. Andersen og hans nærmeste omgang. Kbh., 1918, s. 138.

Til toppen
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.

Silkeborg Bibliotek 2. april 2005. Find på websiderne. Webredaktionen