Instituttets emblem med initialerne JSD
Forsiden
Prolog
Instituttet
Uddannelsen
Eleverne •
Hverdagen
H.G. Junker
Epilog
Litteratur og links
Silkeborg Museum
Lokalhistorisk Arkiv
Silkeborg Bibliotek

H.G. JUNKERS INSTITUT

Historien om et internationalt gymnastikinstitut i Silkeborg 1910-1940.


Eleven gør øvelser foran et trefløjet spejl
Kropsbevidsthed. Eleven gør øvelser foran et trefløjet spejl i instituttets gymnastiksal.
Bemærk skelettet til venstre.

Eleverne

Hvilke elever kom til Silkeborg? Og hvem var de egentlig? Det er knapt så let at svare på. Men det er muligt at skitsere et svar.

Kursisterne til sommerkurserne i årene 1910-1925 var talrige - måske 1000-2000. Derimod er tallet på egentlige uddannede kandidater fra Instituttet mere konkret og overskueligt, nemlig 373. Vi ved stort set intet om sommerkursisterne, hvorimod vi ved en del om kandidaterne.

Billedet er særdeles multinationalt: Der er elever fra England, Skotland, Wales, Irland, Canada, Argentina, Sydafrika, USA, Holland, Tyskland, Australien, New Zealand, Indien, Syrien, Kina og Danmark. Men det ser dog mere broget ud, end det reelt er, idet især England og Skotland er hjemlande for Instituttets elever. En opgørelse over juniors (1. års studerende) for perioden 1930-1938 giver følgende oversigt:
England (47), Skotland (42), Sydafrika (18), Danmark (9), Irland (6), Wales (5), Canada (4), Holland (3), USA (3), Argentina (1) og Indien (1).


Eleven gør danseøvelser med et skelet
Danse, danse, dukke min...
   
Aldersmæssigt drejer det sig om unge mennesker normalt i alderen 18-20 år. Men der er dog eksempler på 17-årige. Eleverne kom fra alle sociale lag. Nogle kom for selv at dyrke idræt, andre kom mere målbevidst for at opnå en kompetence og derved muligheden for et kommende levebrød - i tilfælde af, at de ikke skulle blive gift.

Hvorfor tog eleverne til Silkeborg i stedet for at tage uddannelsen i hjemlandet? Det er svært at svare på. Måske manglede uddannelsen (f.eks. i Sydafrika). Måske var der for få pladser i hjemlandet (f.eks. England og Skotland). Under samtaler med gamle elever er andre muligheder nævnt: H.G. Junkers Institut var relativ billigt (125 pund pr. år), instituttet tillod, at man begyndte studiet som 17-årig, der var måske knapt så skrappe krav til forudgående eksamenspapirer for at blive optaget, og endelig var der nok også nogle, som syntes, at det var eksotisk at komme til et fjerntliggende land som Danmark. Den måske største tilskyndelse var opfordringer fra gamle kursister og elever, som kendte H.G. Junkers Institut.

< Forrige side | Næste side >

Træd mig ikke over tæerne!
Træd mig ikke over tæerne!

Publiceret i anledning af Arkivernes dag den 8. november 2003 "Kroppen i lyst og nød" i et samarbejde mellem Silkeborg Museum, Lokalhistorisk Arkiv og Silkeborg Bibliotek.