Silkeborg bys historie i oversigt Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg i øvrigt Silkeborg bys historie

3. Købstaden

      1. Begyndelsen
Begyndelsen
Den nye by
Byens første udvikling

2. Handelspladsen
Fabrik og handelsplads
Jernbanen kommer
Nye industrier

3. Købstaden
Købstaden Silkeborg
Efterkrigstidens arbejdsløshed
Nye industriområder




Silkeborgs byvåben tegnet år 1900 af arkitekt Anton Rosen.



Købstaden Silkeborg
Ved århundredskiftet havde Silkeborg et indbyggertal på ca. 7000 og blev købstad år 1900.

Byvæksten kom i høj grad til at foregå mod nord. Allerede i 1854 slog man bro over Langsø, og efterhånden som arealerne syd for søen blev opbrugt, bredte bebyggelsen sig til Alderslyst, som lå i Balle kommune og Viborg amt. Alderslyst blev i 1941 indlemmet i kommunen sammen med Lysbro og Søholt.

Denne udvikling var en følge af manglende udvidelsesmuligheder mod syd, hvor statsskovene hindrede byvæksten. Heldigvis, kan man sige, for herved sikredes rekreative arealer og naturområder af største værdi. Ikke blot for byens borgere, men for et stort antal turister. De arealer, som byen dækker syd for Langsø, svarer stort set til Hovedgårdens agerjord.

Efterkrigstidens arbejdsløshed
Under krigen 1940-45 var Silkeborg i årene 1943-1945 centrum for den tyske militære overkommando, der anlagde et betydeligt antal forsvarsværker i forbindelse med de okkuperede kuranstalter, hvor de boede. Dette tiltrak en stor arbejdsstyrke. I krigstiden måtte landet ty til sine egne energiressourcer. Dette betød, at udnyttelsen af egnens tørvemoser fik en opblomstring, som ligeledes beskæftigede mange ufaglærte arbejdere, der især arbejdede i de store moser omkring Engesvang og Moselund.


Tyske soldater blev et almindeligt syn i byen
under besættelsen, som her ved Th. Langs Skoler.
Foto © Lokalhistorisk Arkiv, Silkeborg Bibliotek.


Efter besættelsen bosatte en stor del af denne arbejdskraft sig i Silkeborg. Byen var i mange år efter krigen en arbejdsløsheds-ø, da erhvervene ikke formåede at beskæftige de mange ufaglærte arbejdere.

Nye industriområder
Byrådet indledte i de følgende år et felttog mod arbejdsløsheden. Kommunen udstykkede store erhvervsarealer i det nordlige Alderslyst i forbindelse med en ringvej, der blev anlagt omkring 1960.
Kommunens køb af gårdene Vestre og Østre Kejlstrup bevirkede sammen med egnsudviklingsstøtte en industriudvikling, som opsugede en del af den ufaglærte arbejdskraft. Arealerne nord for den nye ringvej blev forbeholdt industrien, syd for til bolig- og institutionsbyggeri.

Den voldsomme udvikling af byggeriet i "de glade 60'ere" havde allerede før kommunalreformen i 1970 presset bebyggelsen op i nordskråningens dalstrøg, og den var ved at brede sig i Silkeborgs nabokommuner. Byrådet kunne forudse, at en kommende regulering af kommunens grænser ville betyde vækst mod nord, og man indledte atter en aktiv jordpolitik med indkøb af arealer i de nordlige nabokommuner.

Ved kommunalreformen i 1970 blev kommunegrænsen rykket betydeligt mod nord.

Både med hensyn til befolknings- og erhvervsudvikling har der siden 60'erne været en betydelig vækst langs øst-vestaksen Århus-Silkeborg-Herning, en udvikling, som er fortsat gennem årene.
Silkeborg kommune har deltaget aktivt i byens erhvervsudvikling. Bl.a. er der et samarbejde med Gjern og Them kommuner, bl.a. har man etableret Erhvervs UdviklingsCenter Silkeborg (EUC) i 1990.
Silkeborg kommune blev bl.a. på den baggrund udnævnt til Årets Iværksætterby.

I 1979 overtog Danfoss en konkursramt tekstilfabrik i Hårup industriområdet. Danfoss skabte nye arbejdspladser i en tid med arbejdsløshed.
En anden af byens større arbejdspladser er APV Pasilac, tidligere Silkeborg Maskinfabrik.
Jyske Bank opstod i 1967 som en fusion af flere mindre banker. Banken har hovedsæde i Silkeborg og har ca. 1000 ansatte alene i Silkeborg.



Neckelmann A/S er en moderne tekstilvirksomhed og den blev med tiden Silkeborgs største arbejdsplads. Foto: © Lokalhistorisk Arkiv, Silkeborg Bibliotek.

En anden stor virksomhed i Silkeborg er Kaj Neckelmann A/S, der begyndte sin produktionen i 1961.
I de sidste mange år har Silkeborg Papirfabrik været på tyske hænder, men i foråret 2000 måtte fabrikkens omkring 115 medarbejdere og byen se i øjnene at det den 31. maj var slut med papirfabrikation i Silkeborg efter mere end 160 år.


Silkeborg Papirfabrik 1864. Stik efter tegning i Illustreret Tidende. Foto: © Lokalhistorisk Arkiv, Silkeborg Bibliotek.


Kilde:
Bearbejdet af Hanne Arent, Lokalhistorisk Arkiv, 1998 efter E. Bach Sørensens artikel i Bygd 1980, nr. 3.

Til toppen
Tilbage til kapitel 2
Tilbage til kapitel 1


Publiceret i denne version 22. august 2000. Opdateret 23. oktober 2006. Webredaktøren.