Giv det videre

Alle har en historie. Må vi få din?

Skriv med på Silkeborgs historie. Skriv med på historien om Danmark. Giv dine erindringer eller livshistorier videre og lad fremtidige generationer få indsigt i DIT levede liv, sådan som DU erindrer det her og nu.

Alle har en historie – du har din. Den vil vi meget gerne være med til at bevare for eftertiden.

Indsend dit bidrag til www.givdetvidere2017.dk

 

Workshop

Dyk ned i mindernes skatkiste allerede nu. Forbered dig henover sommeren. Nedskriv nogle af de oplevelser, du vil fokusere på.

4. september inviterer Silkeborg Arkiv så til en workshop, hvor du kan få input og gode idéer til, hvordan du skriver dine erindringer.

Du vil få mere information om tid og sted via arkivets hjemmeside eller på vores Facebookside. Du kan også  tilmelde dig en mailingliste på lt@silkeborgarkiv.dk eller ringe på 87 22 19 24.

 

Sådan gør du

På hjemmesiden www.givdetvidere2017.dk finder du et let og intuitivt værktøj for afleveringen af erindringer. Her er der også en kort skrivevejledning med nogle formularer, som du kan tage udgangspunkt i.

 

Landsdækkende samarbejde

“Giv det videre” er et landsdækkende samarbejde mellem DR, Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen og landets mange arkiver. Initiativet afsluttes med udgangen af 2017, og derefter fordeles alle erindringerne til de respektive arkiver. Så hvis dit bidrag handler om Silkeborg og omegn, vil det til sidst ende i Silkeborg Arkivs samlinger.