Post 15

Ruinområdet

Klik for kort.
Vedbend

Vedbend har været brugt som medicinsk plante og skulle blandt andet være virksomt mod ligtorne.

 
Silkeborg Slot har stået på de to øer på kanten af Silkeborg Langsø. Den første bygning på stedet er dateret til 1385. Og det markerer på samme tid en slags dåbsdag for Silkeborg. Byggeriet var den gang et simpelt forsvarsværk måske bygget af private for at give ly for de urolige tider der herskede i dele af middelalderen.

Historien om at navnet Silkeborg skulle stamme fra bisp Peders silkehue der strandede, her hvor Silkeborg slot lå passer altså ikke. Men historien er god og har givet inspiration til Silkeborgs byvåben.
Udover slotsruinen er området præget af de høje omkransende asketræer som står tæt bevokset af den stedsegrønne plante vedbend. Under varme forhold kan den klatre 30 meter op ad træer og murværk. Vedbend er følsom for længerevarende frost og er derfor sjælden i det indre af Jylland, men her giver det strømmende vand varme nok til vinteroverlevelse.
Blomsterne giver rigeligt med honning om efteråret – hvilket insekterne er glade for, da der ikke er meget føde for dem på den årstid.
Da vedbend kan blive op til 400 år, er den et symbol på udødelighed, hvilket har fået  håbefulde digtere til at smykke sig med vedbendkranse.

Du kan læse mere om vedbend her.