Post 16

Michael Sørensens Stiftelse

Klik for kort
Michael Sørensens Stiftelse

Michael Sørensens Stiftelse fra 1931 med små gode boliger til ældre og handicappede.

Michael Sørensens Stiftelse er en gave til Silkeborg Kommune fra skotøjsfabrikant Michael Sørensen fra Århus. I 1931 forærede han kommunen 100.000 til at opføre en stiftelse med boliger til ældre og handicappede. Arkitekten var Knud Sørensen.

 

Betingelser

Der fulgte dog fire betingelser med gaven. Lejen måtte ikke overstige 5 % af ejendommens værdi, Michael Sørensen skulle selv være vicevært, byggeriet skulle stå klar til oktober-flyttedag og det skulle stå på statens brændeplads ved Remstrup Å.
Giveren fik sin vilje og huset blev taget i brug i oktober samme år.

Byggeriet var meget bekvemt med centralvarme, elektrisk lys, koldt og varmt vand i køkkenet og toilet på trappen. Badet måtte man i kælderen efter. Der var plads til 20 beboere som kunne glæde sig over at der også var en gildesal og en flot anlagt have ned mod åen.

Den generøse giver var udlært skomager og havde tjent en formue ved at fabrikere sko. Han kom fra en fattig barndom i Ans ved Kjellerup, hvor moderen alene opdrog 9 børn. Selvom at børnene var ude at tjene og moderen arbejdede i tørvemosen, var kogekone, sygeplejer og meget andet var de fattige.
Michael Sørensen så at samfundets støtte til de fattige ældre ikke var prangende og han besluttede at gøre noget ved det, hvis han skulle gå hen og blive rig.

Læs mere om Åhavevej på Wikisilkeborg

Se næste post