Post 5

Den gamle Præstegård

Klik for kort
Silkeborgs gamle præstegård fra 1858.

Silkeborgs gamle præstegård fra 1858. Den fungerede som præstegård frem til 1940.

Silkeborgs første præstegård (Vestergade 38) blev opført i 1858. Den to-fløjede bygning er karakteristisk ved sine kamtakkede gavle og det røde murværk og tegltag, som minder om middelalderens kirkebyggerier.

 

Zeltner arkitekt

Bygningen er tegnet af den lokale arkitekt og jernstøber, H. C. Zeltner (1826-1889), der også står bag distriktslægeboligen (Vestergade 43) og Det gamle Rådhus (Torvet 2A). 

Præstegården fungerede som embedsbolig ind til 1940, hvor en ny og mere tidssvarende blev opført på et frastykket areal ned mod Silkeborg Langsø. Derefter var den gamle bygning dyrlægebolig frem til 1990. Siden har der været forskelligt liberalt erhverv på adressen.

Præstegårdens første beboer var digterpræsten Jens Christian Hostrup, der kom til byen i 1856 i forbindelse med oprettelsen af et kirkesogn i Silkeborg. De første nybyggere på handelspladsen Silkeborg måtte tage til gudstjeneste i Linå Kirke. Men i 1850 lykkedes det at få indrettet en kirkesal på hovedgården.
Præstegården blev opført på samme tid som tre andre embedsmandsvillaer her på byens vestligste kant. Her byggede desuden birkedommeren (Vestergade 32), apotekeren (Vestergade 41) og distriktslægen (Vestergade 43). Kvarteret fik derfor tilnavnet “Magtens Hjørne” – hvilket kun blev forstærket, da Silkeborg Avis i 1867 etablerede sig på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade (Vestergade 30) – også med bolig for redaktøren.

Læs mere om den gamle præstegård på Wikisilkeborg.

Se næste post