Post 3

Tollundkrukken

Klik for kort
Tollundmandens hoved

Tollundmandens hoved udstillet på Silkeborg Museum.

“Tollundkrukken” blev placeret for neden i Bankpassagen i 2002. Den 3 meter høje skulptur er udført i bronze af kunstneren Peter Brandes i hans karakteristiske kolossalformat. Reliefferne på krukken udgør en fortælling om Silkeborgegnens tidligste historie. 

 

Tollundmand og Hærvej

På den ene side ser vi det berømte jernalderfund, Tollundmanden, der er udstillet på Silkeborg Museum – med hovedet nedad mod det vand, der hele tiden risler omkring krukken.
På den anden side ses en række oksehoveder, som symboliserer kraft og henviser til Hærvejen, ad hvilken man førhen drev okser af sted til markeder i Tyskland og Holland.
Vandet, krukken og motiverne antyder en cyklus om fødsel og død, om skabelse og forfald. Hvilket også inkluderer den anden side, idet heste og køer (okser) altid har været benyttet som offerdyr.

Læs mere om Tollundkrukken på Wikisilkeborg.dk.

Se næste post