H.G. JUNKERS INSTITUT

Historien om et internationalt gymnastikinstitut i Silkeborg 1910-1940.

De kvindelige kursister danser tamburindans i gymnastiksalen, mens kammeraterne ser på fra balkonen.

Uddannelsen

De mange udenlandske elever kom på Junkers Institut for at få sig en uddannelse i "Physical Education" (PE), for derved at kunne blive ansat som faglærere i idræt og fritidsaktiviteter i det engelske skolesystem. Det var faktisk en lang og akademisk uddannelse - vel nærmest på universitetsniveau.

H.G. Junkers idrætsuddannelse var alsidig. Uddannelsen indeholdt teoretiske fag som pædagogik, psykologi, anatomi, fysiologi og praktiske fag som dans, svømning, gymnastik og alle former for sport. Udgangspunktet var den svenske gymnastik med vægt på, at alle muskler i kroppen skulle bruges og udvikles under øvelserne. Eleverne fik også undervisning i massage og sygegymnastik, og de skulle selv udøve dette på lægehenviste silkeborgensere.

Der blev undervist seks dage om ugen. Mandag til fredag fra kl.8 morgen til kl.14 eller kl.16. Om lørdagen var der undervisning til kl.12. Generelt foregik undervisningen i gymnastik og de teoretiske fag om formiddagen, mens man om eftermiddagen normalt dyrkede sport (games) og dans.

Uddannelsen var i perioden 1910-1916 etårig, i perioden 1916-1929 toårig og i perioden 1929-1940 treårig. Frem til 1929 uddannede Instituttet både mænd og kvinder, men efter 1929 kun kvinder. De tre årgange blev kaldt for juniors, inters og seniors. Uddannelsens forandringer skyldtes krav fra de engelske og skotske skolemyndigheder. Physical Education blev på mange måder opfattet som et kvindefag. Og kvinderne havde altid været i overtal på Instituttet. Det var således naturligt, at det var kvinderne, der blev satset på, da Instituttet ikke kunne rumme både mænd og kvinder ved en treårig uddannelse.

I forbindelse med overgangen til den treårige uddannelse blev uddannelsen også udbygget med spejderaktiviteter og svømmeundervisning. Instituttet fik sin egen trop - Silkeborg 2. Trop. H.G. Junker havde håbet på at få overtalt Silkeborg Kommune til at bygge en svømmehal på Bindslevs Plads, men da det ikke lykkedes etablerede han eget badeanlæg ved Almindsø.

Skoleåret startede i september og sluttede i maj - og i sommermånederne havde eleverne fri. Frem til 1925 holdt H.G. Junker i sommerferien sommerkurser i idræt for engelsktalende kursister.

Kvinder og mænd i samlet dans i haven ved instituttet.

Instituttets stærke side var gymnastik, dans, de teoretiske fag og det at undervise i idræt. Instituttets svage side var "games" (sport f.eks. hockey og tennis) og svømning. Det var således et stort problem, at svømmeundervisningen i Almindsø i bedste fald skulle foregå i september og maj. Noget af svømmeundervisningen var dog også henlagt til svømmehallen i Århus. Dans - især folkedans - var noget, som H.G. Junker gik meget op i, og som eleverne elskede. Eleverne skulle som et led i uddannelsen selv skabe en dans til musik.

Badning og skøjtning på Almind Sø 1932.

Broderet emblem med initialerne
J(unker) S(ilkeborg) D(anmark)

Instituttets absolutte styrke var, at de studerende lærte kunsten at undervise. Det drejede sig ikke om individuelle præstationer - men om at kunne lære fra sig. Instituttet havde en avanceret elevpraktik, som foregik på den kommunale folkeskole i Silkeborg. I små hold blev de engelsktalende elever sat til at undervise de danske skolebørn i gymnastik. De silkeborgensiske børn fik altså både lært gymnastik og engelsk i de timer. Når timen var forbi, evaluerede en af instituttets lærere og holdkammeraterne forløbet.

J S D
H.G. Junker var en ambitiøs og kvalitetsbevidst mand. I stort og småt. F.eks. i skoleuniformerne og Instituttets karakteristiske emblem sammensat af bogstaverne J (Junker), S (Silkeborg) og D (Danmark). H.G. Junker var også omhyggelig med at give Instituttets eksamensbeviser faglig pondus. Dansk skoleidræts førstemand, K.A. Knudsen var altid censor og i mange år sammen med den anerkendte læge Frode Sadolin. Blandt andre gennemgående eksaminatorer var en af landets store kvindelige idrætspædagoger, Anne Marie Børup, der omkring 1. verdenskrig havde været lærer på Instituttet. Selve eksamensbeviset blev trykt på håndgjort papir.

< Forrige side | Næste side >

Publiceret i anledning af Arkivernes dag den 8. november 2003 "Kroppen i lyst og nød" i et samarbejde mellem Silkeborg Museum, Lokalhistorisk Arkiv og Silkeborg Bibliotek.