Instituttets emblem med initialerne JSD
Forsiden
Prolog •
Instituttet
Uddannelsen
Eleverne
Hverdagen
H.G. Junker
Epilog
Litteratur og links
Silkeborg Museum
Lokalhistorisk Arkiv
Silkeborg Bibliotek

H.G. JUNKERS INSTITUT

Historien om et internationalt gymnastikinstitut i Silkeborg 1910-1940.


Physical Education efter Ling's svenske system
Physical Education efter Ling's svenske system.
Prolog

Industrisamfundets fremmarch ændrede menneskenes vilkår i stort og småt. De nye tider krævede også nye mennesker, som var indstillet på selvdisciplin, sundhed og målrettethed. Idrætten og sporten voksede frem som en del af tidens sundhedsbevægelse, der skulle være med til at skabe tidens nye mennesker. Skoleungdommen skulle naturligvis opdrages til den nye tid og dens krav, og derfor fik skoleidrætten en ny og ganske betydningsfuld rolle at spille.

Den svenske gymnastik (Ling's system) kom til at spille en central rolle i den nye idræt. Engelske skoleautoriteter ønskede i begyndelsen af 1900-tallet at få introduceret den svenske gymnastik til de engelske skoler. Og hjælpen fik de i Danmark. Dansk skoleidræts førstemand, K.A. Knudsen sendte sin assisstent H.G. Junker til England i perioden 1905-1910.


Lings system
H.G. Junker havde i årene 1905-1910 et krævende todelt arbejdsliv: Gymnastikinspektør om vinteren i England og om sommeren i Danmark. Dertil kom, at han i 1905-1907 også havde sommerkurser i England. H.G. Junker besluttede i 1908 at droppe turen til England, idet han i stedet for inviterede englænderne til sommerkursus i Silkeborg. Og med stor succes. Englænderne drog gerne til Danmark for at dygtiggøre sig i idræt.

H.G. Junker tog derfor i 1910 den store beslutning at stoppe som gymnastikinspektør og etablerede eget gymnastikinstitut i Silkeborg for engelsktalende elever.

< Forrige side | Næste side >


Publiceret i anledning af Arkivernes dag den 8. november 2003 "Kroppen i lyst og nød" i et samarbejde mellem Silkeborg Museum, Lokalhistorisk Arkiv og Silkeborg Bibliotek.