H.G. JUNKERS INSTITUT

Historien om et internationalt gymnastikinstitut i Silkeborg 1910-1940.

Kursisterne bliver bespist medens tjenestepigerne står langs væggene.
H.G. Junker ses bagest i billedet ved vinduet.

Hverdagen

Opholdet på H.G. Junkers Institut mærkede eleverne for livet. H.G. Junker var en god organisator, som sørgede for at alt var i orden i stort og småt. De nye elever fik en "gudmor" - en ældre studerende - som havde til opgave at hjælpe den nye elev ind i Instituttets verden. Gudmoderen kontaktede den kommende elev i god tid for at give gode råd, og hun var også en slags guide fra Harwich til Esbjerg. I Esbjerg stod H.G. Junker på kajen og råbte sit velkendte "Hallo". Og så gik turen til Silkeborg.

Hverdagen havde sin faste rytme. Vækning kl.7, morgenmad kl.7.30 og påbegyndelse af undervisningen kl.8. Varm mad kl.12 og kold aftensmad kl.18. H.G. Junker var særdeles bevidst om, at eleverne skulle have dansk mad. Kærnemælkssuppe og rugbrød var ganske ukendt for eleverne - men mange af dem kom til at elske det.

Institutlivet var på mange måder et beskyttet liv. Der blev sørget for alt. Oldfruen Anna Nielsen ("Tinky") og køkkenchefen Kristine Sørensen ("Cook" eller "Soren") sørgede med hjælp af unge piger for orden, renlighed og god og rigelig føde.

Eleverne havde stort set ingen praktiske forpligtigelser. Dog var der tradition for, at eleverne selv skulle svabre gymnastiksalens gulv efter dagens øvelser. Og en gang imellem deltog eleverne i en slags hovedrengøring af gymnastiksalen.

Hverdagssproget var engelsk, men der sneg sig dog enkelte danske ord ind. F.eks. når H.G. Junker begyndte den fælles spisning med "Værsgo" og afsluttede det med "Velbekomme".

Musik, læsning og hygge i dagligstuen. Figuren Jason på pejsen er en gave fra den engelske dronning Alexandra, der var dansk født.

Omgangstonen på Instituttet var afslappet og naturlig. H.G. Junker viste eleverne stor tillid - og forventede, at det ikke blev misbrugt. Det kom som et chok for eleverne, at de skulle bade nøgne sammen efter gymnastik, men også det fik de lært.

H.G. Junker med sin elskede stork i instituttets have. På billedet til venstre ser det ud til at såvel stork,
Junker som hund kommer godt ud af det med hinanden. Til højre får storken vand og tennispigerne
ser nysgerrigt til.

H.G. Junker var en meget nationalsindet dansker, og han sørgede for, at eleverne kom rundt i Danmark og fik et godt indblik i den danske natur og kultur. Himmelbjerget, København, Ebeltoft, Henne Strand, Ribe, Århus, Svinkløv osv. var nogle af de traditionelle turmål for ekskursionerne. I oktober tog H.G. Junker alle med på den store årlige svampetur. Instituttet havde en stor storkerede på taget, og en periode havde H.G. Junker en tam stork. Storken var også en del af institutlivet.

< Forrige side | Næste side >

En af drengene bærer på brystet det karakteristiske emblem med initialerne JSD

En af eleverne bærer på brystet det karakteristiske emblem med initialerne JSD

Storkereden på taget af Junkers Institut.

Publiceret i anledning af Arkivernes dag den 8. november 2003 "Kroppen i lyst og nød" i et samarbejde mellem Silkeborg Museum, Lokalhistorisk Arkiv og Silkeborg Bibliotek.